Den 10. okt. er det netop 350 år siden: Rytterslaget ved Dragør Harejagten på Amager den 8. til 10. oktober 1658. Den 10. okt. 1658 var der et større rytterslag ved Dragør. Det er en ret upåagtet episode i Fædrelandets historie, som næppe er nævnt i historiebøgerne. Det var en træfning
under Københavns Belejring, som let kunnet have ændret danmarkshistoriens gang. Resultatet af slaget bleven delvis dansk sejr – svenskerne blev drevet ud af Amager – men alligevel manglede den ultimative
sejr, som ville have ændret historiens forløb radikalt. Sejren var lige ved hånden. Hånden på en løjtnant fra Rønneby i Blekinge.
Slaget fandt sted omkring Ndr. Dragør mellem St. Magleby og Dragør.I slaget deltog på dansk side kong Frederik den 3. På svensk side var det hele den svenske hærledelse med Karl X Gustav, Rigsadmiral
Gustav Wrangel og Prinsen af Sulzbach. Den 8. okt. landsatte svenskerne ca. 1.100 fodfolk og ca. 400 ryttere ved Dragør.Den
svenske landgangsstyrke havde som hovedopgave at erobre de forsyninger de kunne medtage ombord på skibene og derpå brænde Amager helt ned. Den danske sikringsstyrke på Amager bestod af 1.000 tyske lejesoldater, som var spredt i indkvarteringer over hele øen – ca. 100 var stationeret i Dragør.De flygtede straks og
søgte ind til København. Det er min teori, at deres meldinger til hærledelsen, har overdrevet størrelsen af de svenske styrker, da man ikke iværksatte et udfald fra København. Amager blev systematisk brændt ned fra en ende af. Den 9. om eftermiddagen nåede svenskerne frem til Sundbyerne, som var sat i brand af danskerne for at forhindre dem i at
bruge bebyggelsen som base. En dansk krigsfange hos svenskerne, major Vandervec, var bragt med som vejviser.I ly af
brandrøgen kunne Karl X. Gustav selv komme på nært hold af voldene, bare 100 meter fra dem, kunne han ved selvsyn vurderer deres beskaffenhed. I denne situation lykkedes det major Vandervec at undslippe svenskerne og komme hen til Amagerport.Her var situationen lidt absurd. Portvagten havde en stående ordre til at
ingen måtte lukkes ind, så majoren måtte vente udenfor i mere end to timer. Han blev først lukket ind, da kong Frederik 3. selv kom til porten og gav en godkendelse. Der blev straks efter afholdt et krigsråd på Københavns Slot. Da flere af deltagerne kunne garanterer for majorens sindelag, blev det besluttet at foretage et udfald.
Tidlig morgen den 10. kom udfaldet. Med Frederik d. 3. i spidsen. Hovedstyrken var Den Kongelige Livgarde, som deltog i sit andet slag. Garden var dannet få måneder inden.
De 600 mand var under ledelse af Johan Ahlenfeldt. Hertil var der 250 ryttere under ledelse af Gyldenløve, en halvbror til Frederik d. 3. Der var også et ukendt antal dragoner og 100 fodfolk med 4 små
feltkanoner. Dertil et par hundrede frivillige borgere. Der blev rykker kraftigt frem og mindre svenske styrker blev nedkæmpet på
vejen mod Dragør. Ved Hollænderbyen ( Store Magleby ) indhentede man den svenske hovedstyrke, som da bestod af 300 ryttere og 200
fodfolk. Herunder hele den svenske hærledelse med Karl X. Gustav, Rigsadmiral Wrangel og Prinsen af Sulzbach, som var halvbror til Karl X. Gustav. Slaget fandt sted lige øst for St. Magleby og blev ret blodrigt for svenskerne. De mistede mere end 100 ryttere og halvdelen af fodfolket, inden de overlevende flygtede mod Dragør
med mindre træfninger undervejs. De danske tab var ca. 30 personer. Ved stranden ud for Strandstræde lykkedes det næsten for løjtnant
Mikkel Skov at tage Karl X. Gustav til fange. Han fik fat i kongens kappe for at trække ham af hesten. Men kongen blev reddet i sidste øjeblik og kunne kaste sig ud i vandet og undslippe.
Var kongen blevet taget fange på stranden ved Dragør var hele Danmarks historie blevet fuldstændigt ændret.Så tæt på var historien i Dragør.
|
