Counter Stats
baseball rules
baseball rules Counter

powered by FreeFind
Morten Dreyer
Folketingsvalg
Arkiv
Dragør
Mail
Profil
Indeks/indhold
Slaget ved Dragør
New York Times
September 2008
   
 
 
 
 

 Bragt i flere medier i beskåret versin omkring 1. sept:

Kritik af nyt våben med 1.000 stålpile er hørt før.

Hellere dræbte danskere end farlige våben er holdningen.

Amnesty International kritiserer, at Forsvaret har indkøbt et nyt våben til krigen i Afghanistan.

Det er en granat, som udskyder 1.100 små stålpile i en sky mod fjenden. Granaten passer til den 84 mm dysekanon, som Hæren anvender i stort tal, og pilene er beregnet mod menneskelige mål. De flyver med 300 meter i sekundet i en sky med en diameter på 10-12 meter.

Er kritikerne udenfor pædagogisk rækkevidde ?

Kort tid før krigen i 1864 blev Krigsministeriet i København opsøgt af en dansk-amerikaner, som havde fået fat i en række Gatwick maskingeværer, som var afprøvet med stor succes i den amerikanske borgerkrig.

Det var et revolutionerende våben, som virkelig kunne gøre en forskel med en stor og effektiv skudhastighed.

Selvom han havde et godt tilbud, var svaret NEJ.

Det var for farligt våben, skønnede generalerne.

Få måneder senere sendte de danske soldater i krig mod Tyskland.

Det blev et blodbad for danske soldater. De måtte kæmpe mod en moderne udrustet hær. De fleste danske soldater var bevæbnet gammeldags forladerrifler. Våben som kun kunne skyde et skud, inden man kom i kamp med baronetter.

De danske soldater havde ikke en jordisk chance. Tabet af soldater inden krigens afslutning var lammende.

Nu gentager historien sig.

Radikale og SF vil forbyde militæret at benytte optimale våben.

Så hellere ofre danske soldaters liv.

 

 

 

 

Indlæg bragt i JP den 30. sept 08:

 

En kliché, kalder sociolog Ivan Dybdal, udtrykket "anden etnisk baggrund" i JP den 27. sept.

Forleden var Geert Wilders – ham hollænderen med Frihedspartiet og filmen FITNA – inde på lidt at det samme som Dybdal. Wilders havde dog en lidt anden indgangsvinkel.

 

I Holland taler de nemlig også om "anden etnisk baggrund", samt 2. generationsindvandrer, hollands-marokaner, hollandsk-tyrker m.m.m.

Wilders efterlyste en kortere og mere træffende betegnelse for de nye borgere.

Da man også i Holland oplever parallelsamfund med indførsel af saria-love, skulle man kalde de nye tilflyttere ved deres rette navn, mente Wilders.

Nemlig Kolonister.

Og det er vel også dybest set, hvad der er på vej i Europa.

Vi oplever en kolonisering med mange nye borgere med muslimsk baggrund, som dybest set foragter vores livsstil, love og holdninger. Som ikke ønsker samvær med europæerne og vores værdier. De åndelige værdier naturligvis. De materielle værdier tager man gerne imod.

De opretter egne områder, hvor de dyrker hjemlandets vemodige værdier, imens de lever på sociale ydelser fra deres nye opholdssted. Imens de venter på at blive mange nok, så de kan omdanne Europa til deres ønske om Eurabia.

 

 

 

 

 

Indlæg i DN den 31. sept. 08:

 

En mindre rettelse.

 

Til artiklen om Kanonbådskrigen for 200 år siden i Dragør Nyt d. 23. sept.

 

I Englandskrigen 1807 til 1814 kæmpede Danmark i stor stil med sine Kanonbåde og sit Kapervæsen.

I artiklen beskrives loyalt nogle episoder i krigen med lokalt perspektiv.

Men der skrives også:

"Uden en flåde kunne Danmark ikke forsvare sig til søs, men i mangel af bedre, udrustede man et antal robåde med små kanoner, så man i det mindste kunne yde modstand, hvis man blev angrebet."

 

Det er med forlov ikke rigtigt.

Kanonbåde har været brugt i Danmark som supplement til den rigtige flåde gennem rigtig mange år inden 1807.

Da Englænderne stjal og brændte flåden i 1807 blev bygningen af kanonbåde forceret frem. I perioden blev de bygget lidt mere end 225 kanonbåde ekstra.

Men Kanonbåde er ikke et forsvarsvåben – men derimod et ret aggressivt angrebsvåben.

Med kanonbåde opsøgte man direkte fjenden for at få ham i kamp, hvad enten det var fragtskibe eller orlogsskibe.

Kaperskibene var lige så aggressive. Det var mindre sejlskibe, som udrustet med et Kaperbrev og kanoner gik i krig.

Den 9. juni 1808 havde kanonbåde held med at afskære bagtroppen af en stor engelsk konvoj på 73 skibe i Øresund.

28 kanonbåde fik isoleret og omringet 11 handelsskibe og orlogsbriggen Turbulent.

Efter fire timers kamp måtte fjenden stryge flaget. Handelsskibene og deres last blev enten opbragt eller brændt. Mandskabet var flygtet i land på den svenske kyst.

Kaperne
Et andet effektivt våben i perioden var kaperne. De var statsautoriserede sørøvere og fra september 1807 kunne alle interesserede få tilladelse til at sejle som kaper. Den danske regering udsendte kaperbrev til alle, der ønskede det. Med et kaperbrev havde man tilladelse til at udruste et skib med kanoner og mandskab og drage på togt mod engelske skibe og neutrale skibe, der sejlede varer til eller fra England. Hvis et kaperskib havde held med sig, skulle det erobrede skib føres til dansk havn, hvor en prisedomstol skulle vurdere skib og ladning. Hvis domstolen accepterede opbringningen kunne kapermandskabet sælge skib og ladning på auktion.

Omkring 600 kaperfartøjer og 300 kanonbåde med i alt flere tusinde mand var på færde i krigsårene. Denne store flåde opbragte skibe og varer for omkring 100 millioner rigsdaler, hvilket var en formidabel sum. Kanonbådene og Kaperne var med rettet frygtet for deres effektivitet som angrebsvåben.

Danmark havde tabt sin flåde, havde fået udbombet København, men tabt havde man ikke.

Man gik til modangreb med alle stående midler.

 

Morten Dreyer

Formand for Dansk Folkeparti i Dragør

 

 

 
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
[Morten Dreyer] [Folketingsvalg] [Arkiv] [Dragør] [Mail] [Profil] [Indeks/indhold] [Slaget ved Dragør] [New York Times]