Byrådet udviser stort mod
-         men er det også fornuftigt ? 

Da man forleden vedtog budgettet for 2009 valgte Dragør at tro på egne evner udi spådomskunsten.

Det skete, da man valgte at anvende det selvbudgetterende udskrivningsgrundlag i stedet for det sikre Statsgaranterede. 

Indenrigsministeriet fremsender hvert år inden budgetvedtagelsen Statens bud for borgernes samlede skattepligtige indkomst det næste år. Det sker med en samlet fremskrivning for hele landet med et kvalificeret bud på den sandsynlige udvikling for hver kommune.

Hvis byrådet vælger at acceptere dette, vil man være sikret beløbet, hvad enten borgerne tjener mere eller mindre end forudsagt.

Hvis byrådet i stedet tror på, at borgerne vil have en større fremgang end i landet som helhed, er der god ræson i at vælge selvbudgettering med et højere resultat for Dragør.

Tjener borgerne mere vil kommunen få en fordel – men hvis indkomsten går ned vil Dragør få et tab. 

Omvendt Lotto 

I Lotto satser man et lille beløb til gengæld for et håb om en stor gevinst.

I Dragør har flertallet valgt det modsatte. For at få en minimal gevinst har man satset stort.

Man har valgt at sætte forventningerne til de samlede indtægter til 2,271 milliarder kroner i 2009.

Det vil give Dragør ca. 563 millioner kroner i skatteindtægter.

Merprovenuet med alle mellemregninger i forhold til Statsgarantien, er på bare ca. ½ million kroner. Det er sådan ca. 1 promille ekstra.

Det er efter Dansk Folkeparti i Dragørs mening en usikker satsning. Risikoen er for stor.

 Plejer at gå godt 

I tidligere år har der været en god idé i at vælge selvbudgetteringen, da Dragørs skatteborgere har haft større indtægtsstigninger end i landet som helhed.

Men med Finanskrisen er der kommet mange nye faktorer i spil.

For bare at nævne 3:

Man må ikke håbe, at Dragørs borgere har mange bankaktier, da alt udbytte er sat i bero i de næste år.

For mange Dragøransatte i Sterling Airways, som pt. ejes af et islandsk firma, er der også en vis risiko for ændringer i negativ retning.

SAS har også lidt af et hængeparti. Skal personalet nu tilmeldes et intensivt tyskkursus ? Kan alle fastholde tidligere tiders gode lønfremgang.

 Hvorledes vil udviklingen i Dragør være 14 måneder frem i tiden, kan være svær at spå om.

 Men mod - det har byrådet.

Dragør Lodstårn en sen vinterdag

Byrådet udviser stort mod  -         men er det også fornuftigt ?  Da man forleden vedtog budgettet for 2009 valgte Dragør at tro på egne evner udi spådomskunsten. Det skete, da man valgte at anvende det selvbudgetterende udskrivningsgrundlag i stedet for det sikre Statsgaranterede.  Indenrigsministeriet fremsender hvert år inden budgetvedtagelsen Statens bud for borgernes samlede skattepligtige indkomst det næste år. Det sker med en samlet fremskrivning for hele landet med et kvalificeret bud på den sandsynlige udvikling for hver kommune. Hvis byrådet vælger at acceptere dette, vil man være sikret beløbet, hvad enten borgerne tjener mere eller mindre end forudsagt. Hvis byrådet i stedet tror på, at borgerne vil have en større fremgang end i landet som helhed, er der god ræson i at vælge selvbudgettering med et højere resultat for Dragør. Tjener borgerne mere vil kommunen få en fordel – men hvis indkomsten går ned vil Dragør få et tab.   Omvendt Lotto   I Lotto satser man et lille beløb til gengæld for et håb om en stor gevinst. I Dragør har flertallet valgt det modsatte. For at få en minimal gevinst har man satset stort. Man har valgt at sætte forventningerne til de samlede indtægter til 2,271 milliarder kroner i 2009. Det vil give Dragør ca. 563 millioner kroner i skatteindtægter. Merprovenuet med alle mellemregninger i forhold til Statsgarantien, er på bare ca. ½ million kroner. Det er sådan ca. 1 promille ekstra. Det er efter Dansk Folkeparti i Dragørs mening en usikker satsning. Risikoen er for stor.  Plejer at gå godt  I tidligere år har der været en god idé i at vælge selvbudgetteringen, da Dragørs skatteborgere har haft større indtægtsstigninger end i landet som helhed. Men med Finanskrisen er der kommet mange nye faktorer i spil. For bare at nævne 3: Man må ikke håbe, at Dragørs borgere har mange bankaktier, da alt udbytte er sat i bero i de næste år. For mange Dragøransatte i Sterling Airways, som pt. ejes af et islandsk firma, er der også en vis risiko for ændringer i negativ retning. SAS har også lidt af et hængeparti. Skal personalet nu tilmeldes et intensivt tyskkursus ? Kan alle fastholde tidligere tiders gode lønfremgang.  Hvorledes vil udviklingen i Dragør være 14 måneder frem i tiden, kan være svær at spå om.  Men mod - det har byrådet.

 

Indlæg til Dragør Nyt den 11.nov. 2008 Hvordan skal biblioteket være i fremtiden  Formanden for Kulturudvalget melder uklart ud  I Dragør Nyt meddeler Pia Osbæck, som er formand for Kulturudvalget, om besparelserne på 1 million kroner for 2009. Det er 10% af budgettet. Først melder hun om ønskerne for et kulturhus på havnen, der udover bibliotek rummer scener, musikskole, restaurant og en biograf. Gerne også andre kulturelle tilbud. Men fornuftigt nok nævnes, at det ikke kan bygges fra den ene dag til den anden. Samt: Det kræver en del økonomiske ressourcer. Her er jeg 100% enig med Pia Osbæck. Det vil koste nogle kroner – kroner som jeg ikke rigtig kan forestille mig Dragør har i en overskuelig fremtid.   Men så skriver formanden for Kulturudvalget: "Men vi kan godt starte med at finde ud af, hvordan vi skaber et godt biblioteksvæsen i Dragør for de penge, der er nødvendige." Hvordan skal det forstås med "nødvendige" penge ?   Der er to helt forskellige måder at læse udspillet på.   Kulturaktiv Den kulturaktive holdning kan være, at vi lister de mange funktioner op, som et moderne bibliotek bør have.   Når så et flertal har sat krydser ud for de ønskede aktiviteter, må Byrådet så skaffe et egnet lokale og afsætter de nødvendige midler. Det er nok en ret dyr løsning.   Kulturfjendsk Den kulturfjendske holdning kunne være, at se i Indenrigsministeriets Kommunale nøgletal – finde den mest fornærede kommune i landet og så afsætte samme beløb pr indbygger. I 2008 havde Dragør afsat 1.465 kroner pr. indbygger, hvilket er en del under gennemsnittet. Vælger man en match kommune i den lave ende kan man komme ned på 1.100 kroner pr. indbygger. Denne løsning er meget billigere.   Men inden borgerne satser tid og tanker på den fremtidige biblioteksstruktur, må man jo nok kunne få en indikation om hvilken løsning Kulturudvalget har tænkt sig.

 

Bragt i BT og Ekstra Bladet den 20. og 21. nov. 2008:

Løsning på problemet med sørøvere ved Sudan.
I perioder i de sidste mere end 1000 år har der været et tilsvarende stort problem med sørøveri. Tidligere var det mest ved Berberkysten, som var samtidens fællesnavn for Nordafrika: Marokko, Algier, Tunis og Libyen.
Man må sige, at det er en virksomhed, som direkte er indbygget i islam.
År efter år betalte de søfarendes nationer store årlige summer i bestikkelse for at kunne sejle i fred.
For knap 200 år siden blev sørøverne ekstra grådige og begyndte på trods af bestikkelsen, at opbringe mange skibe. Selvom landene sendte krigsskibe med handelsskibene, blev der kapret mange handelsskibe, som kom lidt for langt fra deres beskyttelse.
Det medførte, at England og USA udrustede en række handelsskibe med svære kanoner og marinesoldater. Skibene sejlede som almindelige handelsskibe og kunne så ved et overfald åbne alle kanonporte og sænke sørøverne og deres både. Det var ret effektivt.

Tænk om Danmark og de andre søfartsnationer stationerede teams af Frømandskorpset eller lignende ved Suezkanalen og Sydafrika og anden relevant placering.
Ved passagen af disse punkter mod Sudanområret sættes 10 Frømænd bevæbnet med tunge maskingeværer og raketkastere om bord.
De vil kunne ændre resultatet ved nye angreb væsentligt. En lille salve fra et 12.7 mm maskingevær vil på 1000 meters afstand totalt smadre sørøvernes både.
Skal problemet løses ? Hvor svært kan det være ?