Min datter blev tævet til døde, var overskriften på en artikel i EB lørdag den 14. marts 09.

Og drabsmanden slap med en usandsynlig lille straf pga. en kikser fra Statsadvokaten. Ved en menneskelig fejl blev en forkyndelse om sagens anke sendt til et forkert fængsel – og derfor blev tidsfristen overskredet.
Drabsmanden slap billigt.

Offeret blev tævet ihjel af sin kæreste. Han stak hende overalt på kroppen, knuste hendes hjerne.

Det er desværre en kikser vi ser alt for ofte, hvor formalia betyder at forbrydere slipper billigere fra deres forbrydelser, end loven foreskriver.

Løsningen ligger ellers lige til højrebenet. Tænk om vi lavede en lille tilføjelse til Straffeloven, så alle anker og tilsigelser kunne klares med en notits i Statstidende ?

Ved enhver anke eller forkyndelse skulle myndighederne først sende en kort notits til Statstidende, hvor alle love og juridiske sager annonceres i forvejen. Derefter en normal forkyndelse, hvis det kan lade sig gøre. Hvem husker ikke farcen med Amdi  og Tvindsagen, hvor politiets folk skulle lege gemmeleg gennem måneder.

En notits på 3 til 5 linjer i Statstidende vil  sikre, at voldsmænd og andre forbrydere ikke slipper for dom ved en simpel  ekspeditionsfejl.

Hvor svært kan det være ?

Links: Dansk Folkeparti DF i Dragør     Blogs Danske: Dragør On Line Dragør Info Polimikken Snaphanen Uriasposten Trykkefriheds selskabet   Blogs Udenlandske: Littlegreen footballs Gates of Vienna

 

I like long walks, especially when they are taken by people who annoy me.

  - Noel Coward

Flere medier 31. jan 09:

Capone modellen er et godt initiativ. Det kan være vanskeligt med bandeforbrydelser, at afsløre den enkelte forbrydelse, men man kan lettere afsløre den samlede økonomiske gevinst. Al Capone slap i forbudstidens Chicago godt fra mord og spritsmugling, men fik sit Waterloo overfor skattevæsenet.

Penge er et godt middel at ramme forbrydere med.

Jeg synes vi burde bruge penge i erstatninger, som supplement til den almindelige straf.

I forbindelse med et skyderi, hvor en person skyder flere skud gennem ruden ind i en café, sætter han flere mennesker i livsfare.

Naturligvis bør han dømmes for forsøg på manddrab.

Men han har også krænket alle de uskyldige tilstedeværende, som han satte i livsfare. Deres tilværelse bliver vel næppe den samme i fremtiden.

Ved dommen bør han udover en dom for manddrab også skulle betale en rundhåndet erstatning til de tilstedeværende for tort og svie. Et beløb til hver på mindst 100.000 kroner kunne være passende.

En bankrøver truer personalet med at slå dem ihjel.

Naturligvis skal han dømmes for røveri, men hvad med en klækkelig erstatning, som virkelig gør en forskel til ofrene ?

Fire personer laver et gaderøveri og berøver en 13-årig for en mobiltelefon og 100 kroner under trusler med en kniv.

Dommen bør naturligvis være for røveri, men hvad med en klækkelig erstatning til offeret på 50.000 kroner fra hver af gerningsmændene ?

Et indbrud koster foruden de stjålne effekter også en del skader på hus og indbo.

Dertil er der ofrenes krænkede privatliv – det bør også erstattes dyrt.

Tænk om hver opklaret forbrydelse kom til at koste gerningsmændene dyrt i årene derefter.

Evt. via en statslig Offerfond, som løbende finansieres af dømte forbrydere.

Og kollektive forbrydelser skal naturligvis straffes kollektivt. Så ville Blekingebanden ikke være sluppet for en dom for mord.

Både i USA og Danmark er erstatninger ofte absurde.

I USA er det ofte enorme beløb, som ofre tilkendes for reelle og mere teoretiske risici.

I Danmark er erstatningerne også absurde, men med modsat fortegn. De er latterligt lave.

Flere medier medio jan 09:

Det er kommet på mode at outsource opgaverne.

SAS får løst en del billetopgaver i Indien.

Dragør Kommunes callcenter ligger i Ålborg.

Listen over opgaver bliver længere og længere.

Jeg vil derfor foreslå, at vi outsourcer en del af det danske fængselsvæsen. De dele hvor udlændinge idømmes fængsel.

Der er to rigtig gode grunde til det.

Den ene er at en fængselsplads i dagens Danmark let koster over ½ millioner kroner + det løse. En del pladser koster 1 million.

Den anden er at en stedse større andel af de fængslede er udlændinge.

Mit forslag er egentlig ganske enkelt.

Danmark bør entrerer med udlandet for en løsning.

Tænk om vi indgik aftaler om pladser i Rumænien, Estland, Marokko og Jordan. Andre lande kan også overvejes.

Hvis en udlænding idømmes en fængselsstraf afsones den i et fængsel nær hans hjem.

Det kan der være mange fordele ved.

For det første vil det bare koste en lille brøkdel af de nuværende priser.

Vi ville for en stor del spare dyre tolkeudgifter og andre velfærdsydelser.

Dertil kunne det være at en indsat i et normalt rumænsk eller jordansk fængsel i højere grad opfattede opholdet som et fængsel og ikke som et højskoleophold med begrænset udgang.

Hvis straffen også omfattede en udvisning, behøvede vi ikke at bøvle med en udvisning efter udstået straf.

Det vil være en ren win/win situation.

Uforståeligt at Forsvarsministeriet afviser militærrobotter. Avisen Ingeniøren meddeler, at Forsvarsministeriet afviser at bruge flere militærrobotter til støtte for danske soldater på farlige missioner i Afghanistan.

Hvis der er den mindste mulighed for, at brugen af militære robotter kan mindske risikoen for, at danske soldater kan blive ramt af for eksempel vejsidebomber, skal vi anskaffe dem.

Danmark har i Afghanistan lidt de fleste tab til netop vejsidebomber.

Ifølge Ingeniøren kan man i dag eksempelvis købe en fjernstyret robot til rekognoscering fra bare 265.000 kr. Modellen kan så udbygges til, også at kunne demontere bomber med mere. Til sammenligning blev vores egen "Rullemarie" i 2007 angivet til at koste 1,7 mio. kroner.

Det er en prisbillig løsning på et alvorligt problem.

Men ministeriet finder løsningen for dyr.

Situationen er set før:

Kort tid før krigen i 1864 blev Krigsministeriet i København opsøgt af en dansk-amerikaner, som havde fået fat i en række Gatwick maskingeværer, som var afprøvet med stor succes i den amerikanske borgerkrig.

Det var et revolutionerende våben, som virkelig kunne gøre en forskel med en stor og effektiv skudhastighed.

Selvom han havde et godt tilbud, var svaret NEJ.

Det var for farligt våben, skønnede generalerne.

Få måneder senere sendte de danske soldater i krig mod Tyskland.

Det blev et blodbad for danske soldater. De måtte kæmpe mod en moderne udrustet hær. De fleste danske soldater var bevæbnet gammeldags forladerrifler. Våben som kun kunne skyde et skud, inden man kom i kamp med baronetter.

De danske soldater havde ikke en jordisk chance. Tabet af soldater inden krigens afslutning var lammende.

Nu gentager historien sig.

Man vil afstå fra at benytte optimale våben af økonomiske årsager.

Så hellere ofre danske soldaters liv.

Ministeriet bør revurderer situationen.