Indlæg i Dragør Nyt d. 27. marts 08:

Chikane af buskunder

- eller er det bare manglende omtanke ?

Hvordan kan det være, at Movia med den nye køreplan har valgt at lade linie 75E køre forbi stoppestedet ved Lufthavnen/ Ellehammervej på rute mod Dragør ?

Da Kystvejen blev åbnet varede det 1½ år før Movia lod linie 30 stoppe ved dette stoppested, som er det naturlige skiftested fra regionaltoget.

Nu er Metroen også kommet til.

Og så vælger Movia at linie 75E ikke skal stoppe her.

Det virker som om det Movia, som er den største hæmsko for en velfungerende kollektiv trafik.

Nu har samfundet investeret 20 milliarder i Metroen – og så vælger Movia at lave en køreplan, hvor der er bare 1 afgang i timen udenfor myldretiden og i week-enden mellem Dragør og Metroen.

Det er ganske absurd.

Movia evner øjensynlig ikke at drive en moderne effektiv kollektiv trafik.

Prøv at se på den anden side af Øresund. Her har Skånetrafikken, som driver busserne haft stor succes med at satse på kvalitet i busdriften – derved har man flyttet mere end 20 % af privatkørslen over til kollektiv trafik.

Med bedre plads på vejene for alle. Og en hurtigere transporttid.

I Hovedstaden har Movia har valgt at acceptere en række nedslidte busser, som kvalitetsmæssigt ligger i bund med defekte støddæmpere m.m.

Det må være svært for Movia at tiltrække personale, når man byder at personalet skal trækkes med 2. klasses materiel. Chaufførerne gør hvad de kan for at yde en god service, men de er underlagt dårlige køreplaner og forældet materiel.

Lad os sætte en del af Dyreholdsloven ind i Styrelsesloven for kommunerne. Hver gang et nyt bosted for ældre og handikappede bliver afsløret for misrøgt, kan man høre en beklagende borgmester, som med anglende øjne undskylder og derpå straks vil rette op på miseren, imens han påtager sig det politiske ansvar. Men hvad indebærer egentligt dette politiske ansvar ? Det svæver i denne tid en hel del i vinden. I sådanne sager skal man huske på, at ansvaret ligger helt og aldeles hos det politiske niveau. Det er dem, som har opstillet retningslinierne for opgavernes løsning. De har ansvaret for det ansatte personale. De har bevilget pengene. Og det har bestemt hvorledes kontrollen med kvaliteten skal udføres.   Er der svigt i behandlingen, som vi har set på alt for mange institutioner, skyldes det politikerne.   Ved gentagelseshandlinger burde man udvide den kommunale styrelseslov med denne paragraf fra Dyreholdsloven, lidt tilrettet:  " § 69. En besætningsejer eller bruger, der ved dom findes skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje eller holde dyr." En ny paragraf kunne lyde således: En politiker eller ansat i ældre- og plejesektoren, der ved dom findes skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af reglerne for anstændig pleje, kan ved dom for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at have ansvar for andres pleje. Så ville der da være et politisk ansvar – og ikke bare tom retorik.

 

Loven gælder ikke længere. Justitsminister Lene Espersen er paralyseret. Total handlingslammet. Mod afbrændinger i de danske byer, mod stenkast og anden vold har hun intet modtræk. Vores Straffelov gælder egentlig ikke længere. Sådan er det. Forbrydelserne er ikke forbudt og straffene tages ikke i anvendelse, når bare man forøver gerningerne i flok. Det undrer mig meget, at hun ikke har støvet Straffeloven lidt af. Se f.eks. § 180: "Straffeloven kap. 20 20. kapitel Almenfarlige forbrydelser ¥ 180. Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel indtil på livstid." Intifadaer er forbudt i Danmark. Strafferammen for voldelige og hærgende opløb er 3 år ifølge straffelovens § 133. Reelt får sådanne forbrydere højst en enkelt overnatning. Loven gælder ikke. Det er forbudt at smide sten efter ambulancer, brandfolk og politi. Man kan straffes med fængsel i op til 8 år for den forbrydelse (§ 119). Men loven gælder ikke. Hvis ikke imamerne som rejste rundt i Verden med karikaturtegningerne suppleret med deres egne billeder var skyldige efter straffelovens kap. 12 - 13 om forbrydelser mod statens sikkerhed, hvem er så? Og hvis de ikke følgelig skulle miste statsborgerskabet for denne forbrydelse, hvem skulle så? Loven gælder ikke. Når man ikke bruger straframmen, så kan man heller ikke bruge udvisningsreglerne, der jo er baseret på straflængden. Man er kun i farezonen for udvisning, hvis man får straf af en længde, som aldrig anvendes i dagens Danmark. Der er uddelt indfødsret med ødsel hånd til en tusindtallig skare hvert år. Men når det gælder fratagelse af statsborgerskabet efter konstateret ulovligheder, kan vores jurister slet ikke blive forsigtige nok i hver enkelt sag. Tænk om man havde vist samme omhu, inden man gav dem ophold og indfødsret? Man skal ifølge dansk lov som udgangspunkt miste sit statsborgerskab, hvis det er givet på falsk grundlag. Men vores administration har været mere nidkær med at forfølge carportbyggere og overtrædelser af Staderegulativer m.m.end med at optrevle asylanternes historier. Ved overtrædelse af Straffeloven bør hver eneste sag efter min mening gennemgås med efterfølgende fratagelse af statsborgerskab og udvisning til dem, der aldrig skulle have haft ophold. Og man skal slet, slet ikke forestille sig, at integrationen kommer til at lykkes uden massiv brug af hjemsendelse af kriminelle og landsskadelige borgere. Det er det eneste integrationsmiddel, der duer.   Men indtil Lene Espersen træder i karakter, kan vi kun glæde os over at der pt. ikke er de samme uroligheder i Dragør, som der er i Gellerupplanen, Vollsmose, Karlebo, Greve, Kalundborg, Århus, samt Nørre- og Vesterbro i København.