Udenrigsminister Per Stig Møllers kronik i JP den 9. maj var flot.

Uden mad er verdens sikkerhed truet, var overskriften.

Jeg kan kun give ham fuldstændig ret i konklusionen. Kan der ikke skaffes føde nok, vil vi opleve globale uroligheder, som vil ryste hele Verden.

Men i den række af problemstillinger han nævner, mangler dog den vigtigste,

Men den er dog også en del politisk ukorrekt.

Nemlig Verdens totale befolkningstal.

Jævnfør FN var der ca. 3 milliarder mennesker på Jorden i 1950.

I dag er der ca. 6,3 milliarder.

I 2030 vil der efter FN´s  prognoser være over 9 milliarder mennesker.

Jorden er i bund og grund et lukket økosystem, så der er en øvre grænse for antallet af individer, som kan brødfødes på et acceptabelt niveau, hvis alle skal have et godt liv med alle livskvaliteter.

Naturligvis kan der gøres meget inden grænsen nås – men der er en øvre grænse for Jordens formåen at brødbøde en stedse voksende befolkning.

På et tidspunkt vil det være nødvendigt at forholde sig til befolkningstilvæksten.

Hvad gør vi ved det, hr. Udenrigsminister ?

Den største befolkningstilvækst sker i dag i områder, hvor den primære indtægtskilde er international hjælp, da de ikke kan brødføde sig i dag.

For at tage et aktuelt eksempel:

I 1950 var der 250.000 beboere i Gaza-striben.

I dag er der 1,5  millioner.

I 2030 vil der være 3 millioner.

I dagens Gaza-stribe er mindst 700.000 mennesker afhængige af daglig fødevarehjælp fra udlandet. Fra FN.

Hvad gør vi for at fremtidssikre Jordens fremtid, hr. Udenrigsminister Per Stig Møller ?

Mit bud kunne være at sammenkæde international hjælp med en fornuftig befolkningstilvækst. Det lyder ikke rart, men på et tidspunkt må der træffes en beslutning

Links: Dansk Folkeparti DF i Dragør     Blogs Danske: Polimikken Snaphanen Uriasposten Trykkefriheds selskabet   Blogs Udenlandske: Littlegreen footballs Gates of Vienna

 

Citat:

You have enemies?

Good.

That means you've stood up for something,
sometime in your life.

 — Winston Churchill

Hjælp Til Marion Pedersen (V)

- Marion er nu tilbage på "Borgen"

I sidste nummer af Dragør Nyt er der en portrætartikel i anledning af Marion Pedersens indtræden i Folketinget.

Tillykke til hende.

Man må sige, at Dragør er meget velrepræsenteret i Folketinget.

Udover hende har Venstre også Karen Jespersen, Socialdemokraterne har Karen Hækkerup, de konservative har Lene Espersen og Dansk Folkeparti har Martin Henriksen.

På nuværende tidspunkt ved Marion ikke, hvilke udvalgsposter hun får.

Men inden hun får sine poster, får hun lejlighed til at forholde sig til vedtagelsen af Grønlands Selvstyre, samt overdragelsen at retten til den grønlandske undergrund til Selvstyret. En beslutning, som skal træffes inden sommerferien.

Det er den største gave i Danmarks historie. Undergrunden tilhører i dag Rigsfællesskabet, ligesom oliefelterne i Nordsøen.

Alene i Nordøstgrønland er der af eksperterne anslået oliemængder af størrelse som i Saudi Arabien. For mere end 12.000 milliarder kroner.

Det vil Venstre og alle de andre partier end Dansk Folkeparti bortgive. Kun Dansk Folkeparti siger nej til overdragelsen. Resten af partierne dukker sig og forsøger at liste vedtagelsen igennem.

Selvom Grundloven kræver en Folkeafstemning om sagen, da der er tale om afgivelse af suverænitet. Men det blæser flertallet på.

Hvilke grænser et fremtidigt selvstændigt Grønland skal have, er ikke afklaret.

Der er en række gode grunde til at Nordøstgrønland er et specielt dansk område.

For det første har Danmark gennem flere hundrede år alene opretholdt myndigheden over området.

For det andet har der ikke boet mennesker i nyere tid i området. Kun Sirius patruljen er der.

For det tredje blev hele Østgrønlands tilhørsforhold endelig afklaret ved Folkedomstolen i Haag i 1933. Her fik Danmark den fulde ret til området.

Jeg synes at Marion Pedersen burde bruge sin udvalgsfrie periode til at sætte sig grundigt ind i sagen om undergrunden.

Er det virkelig en god sag at vedtage denne overdragelse i strid med Grundloven ?

Er det hvad Venstres medlemmer finder ret og rimeligt ?

Jeg finder at de Venstremedlemmer, som finder at gaven er for stor, burde spørge Venstre om betimeligheden i beslutningen. Inden vedtagelsen.

Der er rent faktisk ca. 1.500 kilometer fra de beboede områder i Grønland til Nordøstgrønland. Det svarer til afstanden fra Danmark til Neapel, som ligger 200 kilometer syd for Rom.

Med venlig hilsen

Morten Dreyer

Formand for Dansk Folkeparti i Dragør

.