Det skal være muligt
for lovlydige borgere at anskaffe sig et våben for at beskytte sig mod de kriminelle, der har - ja, våben.
Det mener næstformanden i Venstres Ungdom i København, Martin Lünell.
- Det er yderst regulerende og negligerende for den personlige frihed at vi har en våbenlov i Danmark. Hvorfor begrænse folks personlige frihed til at varetage sit og ens kære, når
der beviseligt ingen sammenhæng er mellem kriminalitetsrater og graden af våbenreglementer, siger han.
Venstres oplæg til privatiseringer er åbenbart ret omfattende, når det
indebærer at tillidsfolk i VU, mener at befolkningen skal bevæbnes for på privat måde skaffe sig retfærdighed og sikkerhed.
Historieløsheden breder sig åbenbart hos VU´s medlemmer.
En stats
to vigtigste opgaver er at beskytte sine borgere mod interne og eksterne risici, samt at sikre borgerne en retfærdig behandling ved domstolene.
Det er derfor borgerne har valgt at lade sig
afvæbne, så magtanvendelse blev et statsligt monopol. Det er derfor man betaler skat.
Alle de andre opgaver, som staterne har påtaget sig siden, er sekundære i forhold til de to første.
Stigende kriminalitet
Jeg vil indrømme at der i de sidste år har været en uacceptabel stor stigning i brugen af våben ved forbrydelser i Danmark.
Men dertil at lade det være op til den
enkelte borger om at forsvare sig og sine rettigheder med våben i hånd er der et kvantespring.
Vi skal langt hellere se på politiets situation i dagens Danmark.
Hvis politiet ikke fungere optimalt, må regeringen handle.
I de sidste 30 år har antallet af betjente været på ca. 11.000 og dertil kommer ca. 3.000 kontorfolk og teknikere.
Men der er sket en stor udvikling med hensyn til kriminaliteten.
Vi har fået åbne grænser med hvad det medfører. Dertil IT-forbrydelser med børneporno og økonomisk plat. Også hele
terrorsituationen og selv ganske banale fodboldkampe trækker kraftigt på resurserne hos politiet.
Alle disse nye forbrydelsesformer medfører et stigende behov for flere betjente – ikke mindst
politi på gaderne.
Men nu er det VK, som siden 2001 har haft det overordnede ansvar for, at politiet råder over det nødvendige personel og udrustning.
Så jeg vil derfor opfordre Venstres
Ungdom til at tage kontakt til Statsministeren og Justitsminister Lene Espersen med en kraftig opfordring til straks at komme med forslag til løsning af problemet.
VU´s idé med at lade borgerne
udruste med automatvåben, så den enkelte selv på bedste udliciterings måde, må søge sin egen retfærdighed, må skyldes agurketiden med for megen regn.
Justitsministeren er netop af Peter Skaarup
(DF) blevet bedt om at oplyse Folketinget om hvornår de ekstra 800 betjente, som politireformen skulle sikre kom på gaden, er klar.
Hvis behovet er større end de 800 mand, er det vel muligt at
skaffe et flertal for den nødvendige udvidelse.
Lene Espersen har for nylig til medierne udtalt, at det er tidskrævende at udvide personaleantallet og det vil i bedste fald tage flere år.
En her og nu løsning kunne dog let være, at tage kontakt til aftrådte og pensionerede politifolk med et tilbud om deltidsjobs, som afløsning på stationerne.
VU´s forslag: "-
At fjerne loven, tror vi kan skabe et større personligt ansvar blandt befolkningen, hvor man i højere grad kan tage vare på sig selv og sit - i tilfælde af at det offentlige (politiet) svigter,
siger Martin Lünell." er ikke godt, selv om jeg ikke er tvivl om, at landets ældrecentre sagtens kan stille en undervisning på benene for de ældre med brugen af AK47 stormriffel, Uzi maskinpistol
og Beretta pistol for de mere træfsikre i bedste James Bond stil.
Spøg til side.
Der er et alvorligt problem med kriminalitet i dagens Danmark. Det må løses hurtigt.