Syv danske biskopper rejser nu til Leicester i England
for at lære om religionsdialog i et multikulturelt samfund, nævnes det i dagspressen.Men som et ganske almindelig medlem af Folkekirken, står jeg lidt uforstående overfor deres initiativ.
Hvem har givet dem bemyndigelse til på mine vegne at dyrke religionsdialog med en række mere eller mindre rabiate muslimer ?
Den danske Folkekirke er netop en Folkekirke, hvor man i forbindelse med
Reformationen for snart 400 år siden, brød med den Katolske Kirkes topstyring, hvor del og hersk princippet er selve grundlaget for kirken.
Folkekirken i Danmark hviler i de enkelte menighedsråd, som i
samarbejde med den lokale præst klarer alle praktiske og forkyndelsesmæssige opgaver.
I en lang periode havde man i Danmark i alt 10 såkaldte superintendanter, hvis opgave det var at sikre, at de
lokale kirker holdt deres forkyndelse indenfor Folkekirkens rammer, så man ikke endte i rent katolske tilstande.
Men en sådan titel, som understregede at de udelukkende var sat til at sikre den rette
forkyndelse, samt en fornuftig omgang med sognets pengemidler, var knap så fin.
Så derfor fik de titlen som Biskop, som sammen med messehageler med guld, sølv og purpur, skulle sikre dem en pondus, som
kompenserede for embedets ringe indhold.
Lige siden har de fleste bisper forsøgt at overtage mere og mere indflydelse fra de lokale kirker. Man forsøger at lave en Bispekirke i stedet for Folkekirken, hvor
bisperne skal kunne udtale sig på alles vegne, hvorefter de lokale kirker og menighedsråd, har at rette sig ind. Nærmest katolske tilstande.
Den aktuelle rejse med 7 bisper kan resultere i et egentligt
interreligiøst råd efter britisk model i slutningen af denne måned, når de involverer sig markant i religionsdialogen.
Det sker på studieturen til England, hvor biskopperne skal lære om at være kirke
i et multireligiøst samfund. Turen går til Leicester, hvor over halvdelen af befolkningen har anden etnisk baggrund end britisk.
– Jeg tror, der er behov for at skabe en permanent kontakt
mellem kristendom og islam i Danmark, så vi undgår at få en forkert forståelse af hinanden, siger biskop Karsten Nissen, der er med i delegationen.
Biskoppernes vært i Leicester, dr. Andrew Wingate, der
rådgiver den anglikanske biskop i Leicester om religionsdialog, siger, at styrken ved et fast dialogforum er, at kristne og muslimer mødes, uanset om der er problemer eller ej.
Samme ideal har biskop
Kjeld Holm, som allerede nu drøfter mulighederne for et permanent, interreligiøst råd i Århus Stift med flere parter. ( ??? ).
Jeg håber i første omgang at få inspiration til det lokale arbejde, men et
landsdækkende råd vil bestemt være gavnligt, siger han.
Hvad har de gang i ?
Er det kun undertegnede, som føler ubehag ved at bisperne forsøger at overtage Folkekirken ?
At de helt glemmer deres
forkyndelsespligt til fordel for at indgå i, hvad de kalder for, en meningsfuld dialog med muslimske fundamentalister.
