Indlæg i JPKøbenhan den 10. april 2006

Dyr modedille skriver JP København i lederen den 7. marts om dommen over to unge 2.generationersindvandrere  som filmede et uprovokeret overfald på en sagesløs 16. årig.

Finder JP virkelig dommen for dyr ?

Den overfaldne fik brækket næsen og slået nogle tænder ud.

I retten viste det sig at de to sigtede havde gjort det flere gange tidligere, da telefonen indeholdt flere andre overfald.

Pigen, der fotograferede, blev tiltalt for flere andre forhold om alt fra vold over tyveri til hærværk. Da overfaldet skete havde hun netop fået en anden betinget dom for vold.

Den unge mand, som er irakisk statsborger, er også tidligere dømt for vold.

Overfaldene skete selvom de i gerningsøjeblikket skulle være mandsopdækket af socialrådgivere, kriminalforsorg og personlige konsulenter.

Set sådan finder jeg dommen vanvittig mild.

Hvordan kan man idømme betingede straffe til personer, som har 10 tidligere betingede domme.

Det fatter jeg ikke.

Uden at jeg rigtig ønsker noget slemt for øvrigheds personer i Danmark, kunne det måske alligevel godt være, at straffene ved domstolene blev skærpet, hvis de næste ofre for disse unge idioter var dommere og offentlige anklagere. Og ikke bare en uskyldig 16 årig, som må leve med sine skader.

Når nu domstolen lod de dømte slippe med en betinget dom, kan man jo spørge om hvorfor man så ikke tilkendte den skadelidte en klækkelig erstatning for tort og svie, som en mindre kompensation for overfaldet.

Indlæg i BT & Ekstrabladet den 10 april 2006

Dansk Kriminalforsorg er svær at forstå.

Atter en gang ser vi hvad forsorgens politik på området betyder.

En kvindemorder, der øjensynlig er vaneforbryder, bliver under afsoningen af 15 års fængsel, sat til udslusning 3 år inden straffen er udstået.

Det sker efter en vurdering i kriminalforsorgen, hvor man mener at han er rede til udgang.

Under udgangen forsøger han seriøst at kvæle en kvinde, som ønsker at stoppe med sit telefon job på mandens bordel, som han angiveligt har drevet under hele sin indespærring for overlagt mord.

I tiden hvor han har været på udgang er han, er han tillige blevet dømt for tyveri og mandatsvig, uden at man i Kriminalforsorgen overhovedet har overvejet om beslutningen, om atter at udsætte sagesløse mennesker for hans aggressioner, burde revurderes.

Nu har Peter Skaarup fra DF udtalt, at han vil tage Kriminalforsorgens politik med denne sag op med Justitsminister Lene Espersen.

Det er da rart set fra borgersynspunkt.

Men inden ministeren atter hælder vand ud af ørene og beklager situationen, bør man nok fastholde den konservative minister på hensynet til borgerne.

Hvorfor lader man mange gange straffede personer komme ud af fængsel før tid ?

Bør prøvetid ikke forbeholdes til første – måske anden – gangs dømte, hvorimod personer, som har gjort det til en livsvarig karrierer, at begå kriminalitet, bør betale fuld tid ?

Hvorledes kan Kriminalforsorgen godkende, at en dømt på udgang bliver dømt for tyveri og mandatsvig, uden at man tager sin beslutning op til en nærmere drøftelse.

Som konservativ politiker burde ministeren måske overveje, om ikke man fra Kriminalforsorgens side kunne gøres økonomisk ansvarlig for dets fejlskøn, når sagesløse borgere kommer til skade.

Indlæg i BT og Ekstrabladet sept. 2006

Er det kun mig, som fik kaffen galt i halsen, da pressen oplyste at iman Abu Bashars tjener 350.000 kroner årligt på sit deltidsarbejde i et fængsel som fængselsiman ?

Det skete da fængselsvæsenet oplyste, at man i forbindelse med en sparerunde på godt 4 millioner, ønskede at spare de 350.000 årlige kroner på Abu Bashars´ tjenester.

Fængselsdirektøren oplyste endvidere, at man havde besluttet at opsige samarbejdet allerede i foråret, men at man oven på uroen over Muhammed-tegningerne, valgte at lade han fortsætte.

Så meget for Kriminalforsorgen.

Men hvad med Justitsministeren ?

Hvordan kan hun accepterer, at en af de mest fremtrædende aktivister indenfor islam i Danmark, bliver fyrsteligt lønnet for et deltidsarbejde, hvor han får ultimative muligheder for indoktrinering af rodløse unge.

Når man besætter en sådan stilling i det offentlige, skal det vel ske med et offentligt opslag, med angivelse af forventet lønramme, samt de kvalifikationer man ønsker kandidaten har – herunder eksamenspapirer.

Er disse minimumskrav til ansættelsen i orden ?

Indlæg skrevet sept. 2006

Forslag til Finanslovforhandlingerne.

Igen og igen hører man om problemer med udbetalinger af erstatninger, som mennesker i ulykke må vente på – ofte i årevis.

Det er ikke en retsstat værdigt.

Jeg vil derfor foreslå, at man i forbindelse med Finansloven opretter en erstatningspulje, som det offentliges hjælp til mennesker i nød pga. langsom udbetaling af tilkendte erstatningssummer.

Måske med en start på kr. 500 mio. kroner.

"Erstatningskassen" kan så bruges således, at den udbetaler erstatningen til skadeslidte, og derpå overtager den  kravet mod skyldneren til senere inddrivelse.

Finansieringen af kassen kan så være en forrentning af det skyldige beløb, sammen med afgifter på de sene betalinger fra de dømte betalere. Kombineret med en effektiv inddrivelse af alle skyldige midler.

Det er tanken, at kassen skal være udgiftsneutral mht. drift.

Hvis man etablerer en sådan "kasse" kan man afhjælpe mange gener for skadelidte, som i dag bare må vente, imens de må få kontanthjælp fra kommunen.

Kassen kan også være en hjælp til personer som i retten tilkendes erstatning fra forbrydelser, hvor skadelidte i dag ofte selv skal forsøge at få erstatningen udbetalt.

Indlæg fra sept. 2006

Nu er der atter sket et knivdrab.
Tankerne om hvordan man kan forhindre sådanne forbrydelser har igen været mangefold.

Men her er en lille ændring, som sandsynligvis kan begrænse omfanget: 

Tænk hvis man indførte en lille ændring til straffeloven, som indførte en konsekvent holdning til det, at bære våben i offentlige rum ?  

Ændringen skulle bare være, at man for fremtiden skulle bedømme alle handlinger, som brugte medbragte våben som overlagte handlinger.  

Forstået på den måde, at hvis man forlader sit hjem medbringende et våben ( skydevåben, kniv, økse, sværd, totenschläger m.m. ) er man også afklaret på konsekvenserne ved et eventuelt brug af det. Der er tale om et bevist valg, som er foretaget inden man forlader sit hjem:

Skal man være bevæbnet eller ej ?

Det indebærer, at man med brugen af våbenet har foretaget et forlods valg om eventuelt at kunne skade en anden person.  

Trækker man våbenet frem i en tilspidset situation for at true med det eller bruge våbenet til at skade en anden person, er der tale om en overlagt handling, som ikke længere skal kunne undskyldes med, at det ikke var hensigten at forvolde skade på andre.

Medbragt våben = overlagt handling.  

En sådan lovændring ville fjerne domstolenes ofte uforståelige holdninger til våben på gaderne og bedømmelsen af de involveredes tanker og planer med at trække et våben frem.

Er der bare tale om en understegning af et verbalt argument eller er der tale om trusler om alvorlig skade eller drab ?

I dag skal anklagemyndigheden kunne bevise, at der er tale om et bevist ønske om drab hos anklagede, før man bringer den fulde straframme i anvendelse.

Oftest kan domstolen i dag bare bruge den milde paragraf om vold med døden til følge.

Indlæg  i BT april 2006:

Nu er der atter sket et knivdrab.
Tankerne om hvordan man kan forhindre sådanne forbrydelser har igen været mangefold.

Men her er en lille ændring, som sandsynligvis kan begrænse omfanget: 

Tænk hvis man indførte en lille ændring til straffeloven, som indførte en konsekvent holdning til det, at bære våben i offentlige rum ?  

Ændringen skulle bare være, at man for fremtiden skulle bedømme alle handlinger, som brugte medbragte våben som overlagte handlinger.  

Forstået på den måde, at hvis man forlader sit hjem medbringende et våben ( skydevåben, kniv, økse, sværd, totenschläger m.m. ) er man også afklaret på konsekvenserne ved et eventuelt brug af det. Der er tale om et bevist valg, som er foretaget inden man forlader sit hjem:

Skal man være bevæbnet eller ej ?

Det indebærer, at man med brugen af våbenet har foretaget et forlods valg om eventuelt at kunne skade en anden person.  

Trækker man våbenet frem i en tilspidset situation for at true med det eller bruge våbenet til at skade en anden person, er der tale om en overlagt handling, som ikke længere skal kunne undskyldes med, at det ikke var hensigten at forvolde skade på andre.

Medbragt våben = overlagt handling.  

En sådan lovændring ville fjerne domstolenes ofte uforståelige holdninger til våben på gaderne og bedømmelsen af de involveredes tanker og planer med at trække et våben frem.

Er der bare tale om en understegning af et verbalt argument eller er der tale om trusler om alvorlig skade eller drab ?

I dag skal anklagemyndigheden kunne bevise, at der er tale om et bevist ønske om drab hos anklagede, før man bringer den fulde straframme i anvendelse.

Oftest kan domstolen i dag bare bruge den milde paragraf om vold med døden til følge.