Asmahan El-Saad er bankrådgiver, hvilket almindeligvis må borge for en vis (ud)dannelse og et kendskab til sproget og betydningen af samme.

Alligevel skriver hun i JyllandsPosten:

"Vores velfærdssamfund er truet på længere sigt.

Ældrebyrden bliver større og større, og om 20-30 år er der ikke nok på arbejdsmarkedet til at bære denne byrde.

Vi danskere gældsforpligtiger os som aldrig før og forventer, at vores børn og børnebørn skal betale prisen for vores velfærd i dag. Men lad os ikke glemme, at vi mangler arbejdskraft som aldrig før. Alt det har ikke været nok til at få Pia Kjærsgaard op af stolen. I stedet for at træde på det mindretal af palæstinensere, der er på socialydelser, savner jeg, at PK bakker op om de velintegrerede palæstinensere, der gør deres for at involvere flere og flere i integrationsprocessen. Sidst, men ikke mindst, vil jeg understrege, at danskerne ikke er et dumt folk, og heldigvis repræsenterer PK på ingen måder den danske befolkning.
Palæstinenserne er et stærkt folk, der ikke opgiver deres kamp for et bedre Danmark, trods Pia Kjærsgaard som Klods Hans."
 

Allerførst!

Når en uddannet person som Asmahan El-Saar, bruger begrebet ÆLDREBYRDEN må det være velovervejet.

Hun finder at dem, som skabte grundlaget for Danmarks økonomiske succes, er en ældrebyrde. At de nu ligger som en økonomisk byrde.

Asmahan El-Saad er indvandret til et velfærdssamfund, med socialbistand, ordnede retsforhold, en velfungerende infrastruktur og en god økonomisk konkurrencesituation.

Alligevel betegner hun de personer, som skabte dette samfund gennem hårdt arbejde, som en ÆLDREBYRDE.

Det var dem, som efter 7 års skolegang gik i mesterlære som håndværkere, eller på fabrik eller i landbrug eller i skibsfart, eller som stred sig gennem videregående uddannelser uden Statens Uddannestøtte – for egen regning og betaling. Det er dem, som hun betegner som en ÆLDREBYRDE i sit univers.

Selv kom hun til landet og kunne høste fordelene heraf.

Men nu er de ældre en ÆLDREBYRDE.

Hvad er egentlig hendes mening: Den 1. feb. 2007 skriver hun i JyllandsPosten, at Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti volder palæstinenserne skade ved at bruge dem som eksempler på en mislykket integrationspolitik.

Vil hun virkelig betegne integrationen af palæstinenserne som vellykket ?

Hvis de efter 20 år er velintegreret i hendes sprogbrug, må hun bruge en anden målestok, som er almindelig her på bjerget.

Hendes sproglige evner til at tale i metaforer, viser at hun citerer klassikere, uden enten at have læst dem – eller i hvert fald ikke at have forstået dem.

Klods Hans var i HC Andersens eventyr naturens kloge søn. Som skar igennem de kulturradikales og de såkaldte uddannedes hovski novski manerer.

Han brugte folkets sprog, han talte karsk og ligefremt, han talte imod gældende normer  – og vandt derved Prinsessen og det halve kongerige.

Uden at Pia Kjærsgaard på nogen måde minder mig om Klods Hans rent virtuelt, må jeg konstatere, at hun i denne sag optræder i rollen som Klods Hans i figurens grundsubstans. Hun ser problemer og hun formulerer dem klart og tydeligt.

En anden karakter i HC Andersens univers, som minder en del om Klods Hans" er den lille dreng i Kejserens Nye Klæder. Drengen var klar i mælet, da han dømte kejseren og alle hans lakajer ude: Men han har jo ikke noget på !" sagde det lille barn. Og sagen var afgjort – og kejserens eftermæle var ruineret.

Er det ikke sådan Pia Kjærsgaard optræder ?  Hun påpeger de mangler, der er i integrationen af de indvandrere, som Soc. Rad. CD, EL og SF har skaffet til landet.

Jeg synes at Asmahan El-Saad burde forberede sin sommerferie i god tid i år.

Tænk om hun i stedet for at tage hjem til sit fødested, valgte at tage et Højskoleophold på en af de gode højskoler i Danmark og grundlæggende lærte lidt om sit nye land.

HC Andersen er værd at kende. Det er ikke så rart at citerer fra ham uden at have læst ham først.

JyllandsPosten feb. 07

Lagt på Urban blog den 10. feb. 07

Der er mange som hævder at Bjørn Lomborg har fyldt os med løgn om Verdens sande tilstand.

Uden jeg på nogen måde har noget med Lomborg at gøre, vil jeg da lige nævne, at Lomborgs styrke ligger i, at han ønsker at beslutninger vedrørende miljøet træffes med åbne øjne, hvor alternativerne er belyst.

De penge man bruger på et område, kan ikke bruges på andre måske mere gavnlige projekter.

Hans holdning kan jeg gå 100% ind for.

Men i de sidste dages massive mediedækning af miljøet på sigt, er der en stor mangel.

Det er den manglende inddragelse af Jordens stigende befolkningstal i løsningen af miljøproblemerne.

Den menneskeskabte miljønedslidning skyldes måske især den eksplosionsagtige stigning i befolkningerne i 3. lande. Især i de muslimske lande.

I 1950 var der ca. 4 milliarder mennesker på Jorden.

I dag er der 6½ milliarder.

For ca. 30 år siden tog kineserne konsekvensen og lavede en begrænsning for antallet af børn, med sloganet: En familie – Et barn.

Kina er på hurtig vej fremad økonomisk, ikke mindst pga. denne beslutning.

Derimod er de fleste muslimske lande i færd med økonomisk selvmord med en stor voksende befolkning, som ikke kan ernære sig selv.

I disse dage skal Danmark tage stilling til en evt. genoptagelse af støtten til Palæstina – både den bilaterale, men også den del som går gennem EU og UN.

Burde vi ikke kræve, at hvis en del af hjælpen skal genoptages, må det ske med fast plan for at nedbringe befolkningstallet.

Palæstinas befolknings største indtægtskilde er nødhjælp fra andre lande – de er ude af stand til at brødføde sig selv. Dertil fordobles deres indbyggertal hvert 25. år. Gennemsnitsalderen er nu på 15 år, så det bliver værre og værre.

Indlæg sendt til Dragør Nyt den 11. januar 2007 Fernando Møghe er kommet til Dragør Der er lidt Deja Vu over Bibliotekssagen fra Vestgrønningen. DR har netop genudsendt serien Matador, hvor vi fik genopfrisket sagen om det forsvundne notat og byrådssekretærens fiflerier med samme. Der sker nu et og andet i landets kommuner, hvis man ellers skal tro på Lise Nørregaard. Det er som at opleve tingene igen igen, når man ser Peter Sadolins oplysninger om baggrunden for købet af Sadolins Hus i 1964. Notatet fra den tidligere borgmesters side kan dog godt rumme lidt sprængstof, selvom sagen aldrig blev tinglyst, som mange andre sager heller ikke blev det i de glade dage før den første kommunesammenlægning mellem Dragør og St. Magleby. I notatet fra 26. november 1964 underskrevet af borgmester Holger Jensen, garanterer han at kommunalbestyrelsen, såfremt kommunens overtagelse af huset går i orden, erklærer sig indforstået med: At huset betegnes som Sadolins Hus, eventuelt ved en mindeplade. At boet vederlagsfrit overlader til kommunen et portræt eller en buste af Gunnar A. Sadolin, som kommunen lader anbringe på en passende plads i huset. Det var den amerikanske filmproducent Samuel Goldwin Meyer, som engang udtalte: At en mundtlig aftale ikke var det papir værd, som den var skrevet på. Men i Danmark har vi dog stadig Christian den Femtes Danske Lov, som stadig fastholder, at et ord er et ord. Ganske vist mangler et tinglyst notat øjensynligt i kommunens arkiv. Men mon ikke der foreligger en række udtalelser i byrådets protokoller over beslutningerne truffet i 1964. Som jeg husker det, blev der også skrevet en hel del i vores lokalaviser om det store fremskridt, som indretningen af biblioteket i Sadolins Hus betød. Mon ikke det kan findes frem, hvis der måtte være noget om sagen ? Selvom det i dag kun er Peter Sadolin som kan vidne for aftalen fra 1964, vil jeg tro, at der stadig er personer, som overværede borgmester Holger Jensens indvielsestale – mon ikke han talte om fremtiden for det smukke hus som Dragørs nye kulturelle center ? Flertallets idé om at sikre den kommunale fremtid, ved totalt at ændre Dragørs fysiske udformning, er ikke god. Det kan være at bibliotekets indretning ikke er optimal set fra et arbejdsmiljø synspunkt. Men de kulturelle kvaliteter opvejer det til fulde. Lad os bevare vores kulturelle rødder. Morten Dreyer Formand for Dansk Folkeparti i Dragør

 

Dragør Lodstårn en sen vinterdag

Indlæg fra Dragør Avis den 12. dec. 06 Pinlig Dragør placering i stor undersøgelse. Lørdag den 9. dec. offentlig gjorde Ekstra Bladet en større undersøgelse af kommunernes reaktion på mails sendt til deres officielle adresse. Alle landets 271 kommuner fik tilsendt et par praktiske spørgsmål til lokale service fra en fiktiv familie, som oplyste, at man var ved at flytte til kommunen. Det var spørgsmål om ventetider på daginstitutioner, samt klasse størrelsen på skolerne. Altså ganske daglige spørgsmål, som nye borgere har brug for – og oplysninger, som bør ligge som en rygmarvsreaktion for alle kommuner, som sætter service i højsædet. Frederikssund Kommune var den hurtigste på bare 16 minutter. Rigtig god service. Man byder nye borgere velkommen ved en effektiv og venlig modtagelse. Mere end 5 uger senere er der stadig 65 kommuner, som endnu mangler at svare, meddeles det i artiklen. Heriblandt er Dragør Kommune. Det er for dårligt, at man ikke lever op til de regler som der er vedtaget for servicen. I øjeblikket er salget af ejendomme gået noget i stå i Dragør, som i resten af Hovedstadsområdet. Men hvis kommende tilflyttere ikke får et hurtigt svar på relevante spørgsmål, må de vel også forvente en dårlig lokal service. Og derpå tage det med i deres flytteplaner, så de undgår kommuner som Dragør, som ikke lever op til de basale krav, som Indenrigsministeriet har sat for god service. Kommende formuetab for grundejere i Dragør. Værdien af en bolig i en kommune er sammensat af mange enkeltposter. Det er naturligvis antallet af kvadratmetre i hus og grund. Det er placeringen i forhold til trafikbetjeningen og arbejdspladser m.m. Men dertil er der også en stor del følelser i prisen. Når man køber et hus, er det ikke kun huset man betaler for. Med et hus til 3½ til 4 millioner kroner, har man også en forventning til den offentlige service, både for børn og ældre. Dertil ser man også på det sociale liv. Er der et velfungerende socialt liv i området ? Hvis byrådets Reformplan sammen med budgettet for 2007 slår igennem, så det bliver generelt kendt i Hovedstaden, at Dragør har udviklet sig til en diskount kommune, vil det få stor indflydelse på huspriserne i Dragør. I runde tal er der vel 7.000 boliger i Dragør, som gennemsnitlig værdi på 3 millioner kroner. Det er mere end 500.000 kroner mere end man kan købe en bolig for i Tårnby.

 

Dragør Kommune ønsker at indføre parkeringsautomater Indlæg sendt til Dragør Nyt til den 27. dec. 2006 En kommune må ikke opkræve P-afgift for at få en indtægt. Justitsminister Lene Espersen er meget klar i sit svar. Forleden stillede Dansk Folkeparti i Folketinget et såkaldt § 20 Spørgsmål til Justitsministeren om reglerne for parkeringsafgifter i kommunerne. Det skete som en reaktion på byrådets hensigt, om at indføre parkeringsafgifter de fleste steder i kommunen på de kommunale arealer. Vores lokale folketingsmedlem, Mikkel Dencker, har netop modtaget svaret. Man må sige, at byrådet i argumenteringen for forslaget har skudt sig selv i foden på bedste Poul Nyrup vis. Forslaget kom til Verden midt i en række tiltag for at forbedre Dragørs økonomi. Man brugte økonomiske argumenter for gennemførelsen. Lene Espersens svar lød således: "I Lov om offentlige veje er der i §107 fastsat hjemmel til, at kommunerne kan opkræve afgifter for parkering på kommunernes offentlige veje. Af bestemmelserne fremgår der, at kommunen i samråd med politiet kan bestemme, at der kan opkræves parkeringsafgifter på steder, hvor en begrænsning af adgangen til at parkere er ønskeligt. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at parkeringsafgifterne KUN bør opkræves i de tilfælde, hvor det af færdselsmæssige hensyn er SÆRLIGT behov for det. Kommunerne må således ikke opkræve parkeringsafgifter med henblik på at skaffe den enkelte kommune en indtægt." Nu vedtages forslaget i byrådet den 21. december, som en uønsket julegave til borgerne efter det er vedtaget i Økonomiudvalget. Dansk Folkeparti i Dragør foreslår et pause. Inden Dragør sætter sig i eksterne udgifter, foreslår Dansk Folkeparti i Dragør, at man lige afventer Tilsynsrådet afgørelse, inden man binder sig for udgifter, som måske senere vil vise sig unødvendige efter gældende regler. Sagen er netop i dag sendt til Tilsynsrådet med henblik på, at få deres afgørelse om lovligheden af beslutningen, da man i argumentationen for ordningen har fokuseret på de økonomiske fordele. Hvilket er ulovligt efter Lene Espersens klare svar. Send borgerne en God Julegave – sæt beslutningen i bero indtil det er endeligt afklaret, om det er lovligt. I Dragør har i årenes løb brugt store beløb på fantasiprojekter, lad ikke parkeringsforslaget blive endnu et dyrt tabt projekt. Vi husker f.eks. "Den Flyvende Hollænder"  og den store arkitektkonkurrence om havnen. Klap lige hesten og vent. Dansk Folkeparti i Dragør sender alle et ønske om God Jul og et Godt Nytår – og helst uden parkeringsafgifter.

 

Prøv dette link fra Channel 4 fra England:

Skjulte optagelser fra "moderate" engelske moskeer.

Hermed et link til en britisk dokumentar optaget med skjult kamera i forskellige moskeer:

http://littlegreenfootballs.com/weblog/?entry=24018_Dis patches-_Undercover_Mosque&only


Saudisk indflydelse dokumenteres.

Det er stærke sager:

- Vantro er patologiske løgnere
- Jøder og kristne er islams fjender
- Menneskeskabte love skal afskaffes

- Kvinder er mangelfuldt udviklede
- Ingen elsker en vantro, vi hader de vantro
- Hvis man ikke beder, er man vantro
- Børn fra 10 års alderen, der ikke beder, skal slåes
- Piger fra 10 års alderen, der ikke bærer slør, skal slåes
- Frafaldne fra islam skal dræbes
- Homoseksuelle skal dræbes
- Jøder skal dræbes
- Henrettelse kan ske ved korsfæstelse
- Tiden er på vej mod skiftet. Islam vil blive stærk
- Islam vil dominere politisk

Saudisk imam, på videolink:

- De der ikke beder, skal i fængsel
- ALLE kvinder skal tildækkes fra top til tå
- Der kommer en muslimsk magtovertagelse
- Vi kan ikke acceptere at blive regeret af vantro
- Vi skal regere dem

Vi ser Lord Nazir Ahmed, medlem af Overhuset og muslim samt de tidligere britiske udenrigsministre Robin Cook og Jack Straw på venligt besøg i disse moskeer.

Man taler om islams fred og tolerance.

Det store problem i sagen er, at disse optagelser er foretaget i almindelige moderate moskeer.
Med imanere, som er rådgivere for regering og politi.

Bragt i Dragør Nyt og Dragør Avis  den 30. januar 07:

Tænketankens totale tilbud.

Så blev sløret endelig løftet.

Knap et år efter starten på Tænketankens arbejde barslede de med "Planen" med en stor artikel i Dragør Nyt i sidste uge.

Det er et spændende projekt, som sætter den sædvanlige dragørske ubeslutsomhed på prøve.

Oplægget er vidtfavnende og imødekommer de fleste forbehold, som os som kan lide havnen, har for udviklingen for havnen.

Man har lyttet til kritikken over den tidligere arkitektkonkurrence, hvor flertallet i KMB efterlyste boligbyggeri på havnen.

Planerne er ret omfattende, men indeholder en helhed, som er positiv.

Dertil imødekommer mange af de betænkeligheder, som bl. a. underskriftsindsamlingen gav udtryk for.

Man fastholder havnen, som en kombineret erhvervs- og rekreativ havn.

Dansk Folkeparti i Dragør finder planen lovende.

I skrivende stund, kan man dog godt nære lidt betænkeligheder ved finansieringen af hele projektet.

Men det virker som om medlemmerne af Tænketanken har drøftet enkelthederne godt igennem og fået et realistisk billede.

De enkelte delelementer er i beskrivelsen gode og klæder hinanden godt

Men som man siger: Djævlen gemmer sig i detaljen.

Man kan godt frygte, at når – ikke hvis – man begynder den længe ventede udvikling af havnen, at man går på kompromis med kvaliteten.

Det må ikke ske.

Dragør er en kommune, som stadig har et ry for kvalitet på mange områder – selv om det er blevet noget flosset på det sidste.

Dragørs andel i anlægsudgifterne virker som store, men absolut indenfor det realistiske.

Dansk Folkeparti i Dragør må fastholde, at når man går videre med planen, bør det ske med et ønske om kvalitet for helheden, ikke med et ønske for den billigst mulige løsning.

Hellere en lidt længere byggeperiode, end discount byggeri her og nu. Vi skal bygge for fremtiden.

Vi ser frem til Borgermødet onsdag den 7. februar 07 i Dragør Skoles Aula kl. 20:00.

Der er en lang række usikkerheder ved projektet – men Tænketanken er kommet med et godt projekt.

Lad os nu gøre op med den sædvanlige dragørske ubeslutsomhed.

Vi skal i gang med havnens udvikling og projektet imødekommer de fleste Dragør borgeres ønsker for en erhvervs- og rekreativ havn.

På bestyrelsen i DF-Dragørs vegne

Morten Dreyer

Indlæg fra den 17. jan. 07 - lagt på debatsiden Sol.dk

Hvem er det man lukker ind på Danmarks Tekniske Universitet nu om dage ?
Det faglige niveau må være faldet ganske betragteligt i de sidste år.
Den 17. jan. skriver en studerende, Ayeshah Houji, som en kommentar til Mogens Camre fra Dansk Folkeparti i gratisavisen DATA:

"Jeg, som er en muslimsk kvinde, siger til Mogens Camre ('Det er synd for menneskene', dato15. januar), at jeg er meget glad for, at jeg er muslim. Jeg er taknemlig for, at jeg er født muslim. Ellers vil jeg sikkert have været ligesom dig, Mogens.
Du vil for eksempel gå på toilettet eller lave mad uden at vaske hænder før og efter.

Jeg giver dig et lille råd:
Det er ikke godt at drille Gud. På grund af hans barmhjertighed får I lov til at nyde livet på jorden, så længe I lever, selv når I har benægtet hans eksistens.
Men driller man Gud med hans profet, kan jeg kun sige, at det ikke er underligt, at Danmark ikke har fået sne denne vinter, samt i flere dage kun storm." Underskrevet af Ayeshah Houji, Studerende (DTU) og glad for at være muslim.

Jeg vil ikke håbe, at den gode Ayeshah Houji nogen sinde får en uddannelse fra DTU, når hun øjensynlig har den opfattelse, at en karikaturtegner fra f.eks. Aarhus, bare ved at tegne et billede af en mellemøstlig profet, kan få indflydelse på vejret i Danmark i årene efter.
Er det hvad man lærer vores kommende ingeniører ?
Hvis en nybygget bro bryder sammen, er der måske også tale om nogle onde ånder.
Og ikke bare lidt sløseri med beregningerne eller kvaliteten af det udførte arbejde.

Februar 07:

I forbindelse med den megen omtale af klimaproblemerne, er der en faktor som helt forbigås i den offentlige debat.
Berlingske Tidende nævner den 13. feb.: at et massivt flertal af danskerne påtager sig et personligt ansvar for den globale opvarmning. Hele 86% mener at der er tale om et personligt ansvar for at skrue ned for energiforbruget.
Det er positivt, at så mange ønsker at forholde sig til den menneskeskabte miljøtrussel. At gøre noget radikalt ved den.

Men den væsentligste årsag til problemet er vel den stigende befolkning på Jorden.
Tilbage i halvtredserne var der lige knap 4 milliarder mennesker på Jorden.
I dag er det vokset til over 6½ milliard mennesker og tallet er stærkt stigende.

Befolkningsudviklingen i de forskellige lande er dog meget forskellig.
I Europa er tallet meget stabilt og støt faldende.
I Kina er det uændret pga. deres regel om ét barn pr. familie.
Derimod er der en række udviklingslande og muslimske lande, som har et stort fødselsoverskud.
Et overskud, som medfører et stigende behov for fødevarer og energi.
Dertil giver det anledning til en voksende emigration.

Tænk om man kunne skrue tiden tilbage.
Hvis Jorden atter fik knap 5 milliarder mennesker igen.
Der ville være bedre plads for alle.
Miljø problemerne vil blive væsentlige mindre – og det vil være langt lettere med at skaffe mad og andre forsyninger.
Infrastrukturen vil være næsten på plads
 

Allah være lovet II

Jeg vil gerne støtte Morten Messerschmith i hans tak til Ayeshah Houji og Hana Khalid for deres øjenåbner mht. den muslimske tro.

Det er en fascinerende oplevelse for en ganske jordbunden dansker som jeg.

Ayeshah er ingeniør studerende på Danmarks Tekniske Universitet – og en stolt muslim.

Det er derfor hun laver en – for mig – lidt underlig sammenkobling af karikaturtegning i JyllandsPosten med vejrsituationen i den sidste års tid i den vestlige verden.

Det har jeg lidt svært ved at se sammenhængen i, men jeg har jo heller ikke seriøst læst koranen.

Uden at overfortolke deres holdninger, sætter en sådan tro også en bombe under hele klimaforskningen. Undskyld metaforen.

Vi burde måske helt nedlægge Danmarks Metrologiske Institut straks. De forsker altså grundlæggende forkert med alle deres millibarer, deres høj- og lavtryk.

Fyr hele banden og ansæt en iman.

Det må vel være fremtiden, når kommende ingeniører stolt tror på etiske holdningers indflydelse på vejrsituationen hele jorden.

Indlæg fra februar bragt i Nyhedsavisen – feb. 07