December 2007

Counter Stats

baseball rules Counter

Indfald & Udfald

Everyone is Entitled to
my opinion..

Indlæg i Berlingske Tidende 30. dec. 07

Giv politiet et serviceeftersyn foreslår Peter Skaarup fra DF, der er formand for Folketingets Retsudvalg. Det sker i en kronik i JyllandsPosten den 29. dec.

Idéen er god, men et eftersyn må ikke blive en syltekrukke.

Peter Skaarup nævner at vi har langt færre ansatte end andre lande i Europa. Vi har ca. 11.000 mand, hvor det europæiske gennemsnit ville ligge på 16.000 til 17.000 mand i Danmark.

De 11.000 stillinger har ligget fast gennem de sidste mange år fra 70´erne.

Siden har vi fået åbne grænser med bandekriminalitet, økonomisk kriminalitet, øget narko, organiseret kvindehandel, terror trusler m.m.m.

Jeg vil foreslå at VKO partierne ser hinanden i øjnene og aftaler en hurtigt udvidelse at politikorpset med ekstra 3.000 nyt folk her og nu.

Et efterfølgende serviceeftersyn kan så afklare om vi kan nøjes med de 3.000 ekstra betjente, eller om tallet løbende bør øges.

3.000 ekstra betjente koster en del penge, men mon ikke det er givet godt ud, hvis borgerne slipper for en del af kriminaliteten ?

Debatindlæg bragt i Berlingske tidende den 30. dec.07

Berlingske Tidende er lidt hård ved Lyngby-Taarbæk Kommunes indsats på ældreområdet i denne tid.

Ældreboliger på op til 10 kvadratmeter uden eget badeværelse, lyder tilbudet fra den konservativt ledede kommune. Dertil har man brugt 30 ud af 40 millioner kroner på administration og veje. Penge som VKO partierne har givet til kommunen øremærket til forbedringer på ældreområdet i perioden 2002 til 2006.

Berlingske skal da tænke på, at med kommunale budgetter er alt et spørgsmål om prioritering. Og det konservative flertal har da prioriteret bedst muligt indenfor rammerne – det er da så lidt trist på det personlige plan - for en pensionist at få et værelse, som med borgmesterens egne ord er: "utidssvarende". Det er dog positivt, at deletoiletterne kun ligger lidt nede af gangen – det havde da været værre, hvis de lå på en anden etage.

Også i Dragør bruger de konservative VOK´s Ældrepakke til alt andet end de ældre.

I perioden 2002 til 2006 har Dragør modtaget lige knap 3 millioner korner årligt til forbedringer af ældreområdet.

Skal man være lidt positiv, kan det anføres, at med Ældrepakkens tilskud, har Dragør ikke skåret så kraftigt ned, som man ellers lagde op til.

Forskellen på Lyngby-Taarbæk og Dragør kommuner er, at førstnævnte dog har fået flere penge til administration og veje – i Dragør er pengene gået til allehånde papirprojekter og eksterne konsulenter. Som f.eks. projektet "Den Flyvende Hollænder" ved Hollænderhallen, hvor Dragør brugte millioner på et fantasiprojekt.

Dansk Flygtningehjælp er nu ude med en fup-undersøgelse.

De skriver i deres pressemeddelelse:

Målingen placerer sig i forlængelse af andre lignende undersøgelser, som viser, at danskerne på ét af de senere års centrale værdipolitiske områder flytter sig og gerne ser en øget indvandring. En udvikling, som Jens Christiansen, kommentator og tidligere partisekretær hos Socialdemokraterne, tolker som naturlig: "Danskerne er blevet mere åbne, og det hænger sammen med, at hele diskussionen om manglen på arbejdskraft flyder sammen med spørgsmålet om vores modtagelse af flygtninge."

Det er en undersøgelse, som langt fra er neutral – for sådan lød spørgsmålet:

"Om undersøgelsen

Spørgsmål: Efterhånden som de store årgange går på pension, kommer Danmark til at mangle arbejdskraft. I den forbindelse nævnes det ofte, at man kunne supplere arbejdsstyrken med flere udlændinge. Mener du, at Danmark i fremtiden skal:

a) Primært tage imod højtuddannede udlændinge: 21,3 %

b) Primært tage imod flygtninge, der har behov for beskyttelse: 6,2 %

c) Tage imod flere af begge dele - det vil sige ikke prioritere nogle frem for andre: 63,8 %

d) Ved ikke: 8,7 %

Foretaget af Catinét for Dansk Flygtningehjælp.

Antal respondenter: 1002"

Undersøgelsen tager overhovedet ikke højde for at der kan være vælgere, som ikke finder det opportunt at vi skal modtage flere flygtninge.

Deres manipulerende undersøgelse svarer til denne:

Hvad er jeg ?

1) God
2) Bedre
3) Bedst
4) Ved ikke.

Links:
Dansk Folkeparti
DF i Dragør

Blogs
Danske:
Polimikken
Snaphanen
Uriasposten
Trykkefriheds
selskabet

Blogs
Udenlandske:
Littlegreen
footballs
Gates of Vienna

Indlæg 9.10.07:

I sidste uge kunne en terrorforsker ved navn Johannes Dragsbæk Schmidt i MetroXpress fortælle, at der 'aldrig har været et muslimsk relateret terrorangreb i Danmark'.

Den såkaldte forsker er ansat ved Aalborg Universitet.

Hans viden er desværre ret begrænset – det er ikke enhver "forsker" som kender til de basale sandheder inden for sit område.

Burde man fra Universitetet ikke undersøge hans forskning – er der ikke bare tale om ønsketænkning – og ikke kolde facts ?

Den 22. juli 1985 blev Danmark ramt af 3 bombeangreb.

Ved Imperial Hotel – lige ved Vesterport Station i København sprang en bombe. Resultat 25 hårdt kvæstede og et dødsfald.

Et par timer senere blev den jødiske synagode ramt af en 2. bombe – her blev 7 menneske alvorligt såret.

En 3. bombe blev forsøgt anbragt ved det Israels luftselskab, El Al. Her blev terrorangrebet forhindret af en ældre kvinde, som greb ind, da en kuffert med bomben blev sat ved flyselskabet.

Det fik bombemanden til flygte igennem byen og smide den i Nyhavn. Han forsvinder med Flyvebåden til Sverige

Senere finder politiet et fingeraftryk på bomben, der fører til anholdelse af den islamiske terrorist, Mohammed Abu Talb, der nu afsoner en livstidsdom i Sverige.

Jeg finder at Johannes Dragsbæk Schmidt med sine udtalelser håner den dræbte og de sårede, som de fleste stadig efter 22 år er ramt af terroren med frygt i dagligdagen.

Dragør Lodstårn en sen vinterdag

Dragør Nyt d. 16. okt. 2007:
" – det gælder om at lukke lortet !"
Konservativ værdipolitik i Dragør i en nøddeskal.
Undskyld sprogbrugen, men det var et nøjagtigt citat fra den konservative gruppeformand i Dragør, Asger Larsen, da man sidste år nedskar bevillingerne til AmagerMuseet og Dragør Museum.
Torsdag den 12. okt. vedtog man ved 2. behandlingen det nye budget, velvidende at beløbet ikke lever op til Kulturarvstyrelsen´s krav til statsanderkendte museer.
Vi har i dag et par meget flotte egnsmuseer, hvor Amagermuseet er en 4 stjernet turistatraktion på linje med f.eks. Knuthenborg Safaripark, Lejre Forsøgscenter, Fregatten Jylland, Valdemar Slot og Kunstmuseet AROS i Aarhus. 4 stjerner ud af 5 mulige.
Den kommunale støtte bliver for 2008 ca. 800.000 for lavt til en statsanderkendelse.
Det medfører at man mister et stort beløb i statsstøtte fra Brian Mikkelsens Kulturministerium, men det medfører også, at man bliver frataget retten til at søge om legater.
For kulturelt interesserede kan det være en god idé at besøge museernes hjemmesider.
Det er www.amagermuseet.dk og www.dragoermuseum.dk
Det er bittert at opleve at de to flotte museer nu bliver ødelagt af kulturelle ignoranter på grund af bare 800.000 kroner.
Med det kommende budget vil man ikke kunne bevare sin status som 4 stjernet turistatraktion. Der kan ikke ansættes det nødvendige personale og man må sælge ud af museumsgårdene.
I midt 90érne valgte Dragør at satse på at få gjort vores museer tidssvarende, hvor formidlingen af fortiden blev gjort spændende og interessant for børn og deres forældre. Det er lykkedes, museerne havde en lang række ildsjæle, som brugte megen tid på deres udvikling. Museernes foreninger har i dag mere end 1.000 medlemmer.
Konservativ kultur holdning.
Det er ejendommeligt, at netop de konservative er primusmotor i nedlæggelsen af museerne, som vi kender dem i dag.
I 2005 lovede de klart i deres valgprogram:
"Det Konservative Folkeparti ønsker at værne om vor traditionsrige kulturarv og ønsker fortsat, at kommunen støtter vore museer."
Er det sådan man fra konservativ side udmønter værdibaseret kulturprojekter ?

Kikset metafor.

Enhedslistens Per Clausen kommer dog ikke ret godt fra det.

I Politiken beskrives Enhedslistens problemer efter valget af Asmaa Abdol-Hamid som folketingskandidat. Titlen er: Udfordringen hedder Asmaa.

Og problemet er partiets styrtdyk – også for det alternative flertal mod Fogh.

Så Asmaa har fået en støttepædagog, så hun ikke igen fortaler sig.

Men Per Clausen er ikke glad for Villy Søvndals udtalelser om Asmaa.

Hr. Clausen udtaler:

"SF har spillet en kedelig rolle. Villy Søvndal har valgt at score billige point frem for at række hånden ud. Hans udtalelser opleves som en afstandstagen til en gruppe i samfundet."

Det kan til tider være en god idé at krydre sine udtalelser med en metafor – en billedlig omskrivning – men man bør vælge dem med omtanke.

Jeg forstår da godt Villy Søvndal på dette punkt altså.

Jeg kunne da heller ikke drømme om at række Asmaa hånden.

Har hendes politiske mærkesag ikke netop været, at hun under ingen omstændigheder ønsker at give hånd ?

Så faldt sagen:
Sagsanlæg og tidsspilde
den nye Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Randers Nordkredsen Morten Dreyer vandt retssagen. Man spørger sig selv hvad det er rimeligt domstolene beskæftiger sig med, men når Aoude betaler går det vel lige akkurat an. Men - hvorfor i alverden hiver Aude, der påstår at være jurist, ikke Brix og Hedegaard i retten ? Enhver har lov at gætte.

For 6 måneder siden blev Morten Dreyer sagsøgt for ca. 100.000 kroner af Safia Aoude. Siden har sagen verseret ved Københavns Byret.
Stævningen skete med begrundelsen, at han personligt havde ødelagt hendes glorværdige kommende karriere hos Det Konservative Folkeparti.
Safia Aoude er en farverig skikkelse, som der ikke går 13 på dusinet af.
Safia Aoude, der siden blev smidt ud af de Konservative for blandt andet at have relativeret Holocaust, fotomanipuleret Brix og Hedegaard med hagekorsarmbind, stukket jnene ud p Hirsi Ali og villet fratage homoseksuelle organisationer statssttte, - som har kaldt Naser Khader psycho,psykopat ind til benet, Uncle Tom, Chimpanse og Borderline Bob.
Alt imens hun var et skattet og agtet medlem gennem år af bestyrelsen for Det Konservative Folkeparti i 1. Østerbro Kreds, København.
Safia Aoude underviser i dag på fuld tid i Historie og Samfundsfag for 8. og 9. klasseelever på en muslimsk friskole i København.
Sagen blev rejst, da Morten Dreyer satte spørgsmålstegn ved hendes undervisning, med sådanne grundholdninger.
Skolen er efterfølgende sat under observation af Undervisningsministeriet, en undersøgelse som fortsætter endnu.
Onsdag den 17. okt. valgte Safia Aoude at opgive sagen endeligt – og retten er netop nu i gang med at gøre advokatudgifterne, så endelig afregning kan sendes til hende.
Hilsen
Morten Dreyer

Rettidig omhu ?

Hellere forebygge end reparerer, skulle man tro

I T-krydset mellem A P Møllers Allé og Ndr. Dragørvej sker der jævnligt påkørsler af gelænderet ved indkørslen til stien.

I perioder kan der bare gå et par dage fra kommunens folk er færdige med en genopbygning, til gelænderet atter påkøres.

Med så mange uheld, er det vel kun et spørgsmål om tid, om hvornår det går rigtig galt.

Er der så ikke behov for nytænkning ?

Årsagen til disse påkørsler er for høj fart, da vejen indbyder til hurtig kørsel, samt almindelig uopmærksomhed fra førerens side.

En hurtig og prisbillig indsats fra kommunens side kunne være, at lave nogle rumlestriber 50 til 100 meter før krydset.

Men man kan da også fortsætte kommunens Sisyfos arbejde. Men det kræver vel en løbende indkøbsaftale af nye gelændere, imens man kan håbe på, at ingen kommer rigtig alvorligt til skade.

Men mon ikke en rettidig omhu, kunne spare en hel del skader – både på biler og på mennesker ?

Indlæg den 8. sept. 07

Køer koster

Så derfor: Byg veje og skinner

På den kommende finanslov, bør der afsættes rigelige midler til renovering og udbygning af veje og skinnenet.

Det er rigtig dårlig samfundsøkonomi, at så mange mennesker hver dag sidder fast i bilkøerne.

En nylig beregning fra Vismændene viser, at der alene i København spildes 120.000 timer dagligt pga. kødannelserne. Det svarer til 16.000 årsstillinger.

Spildtider opleves over hele landet, man kan vel bare nævne Vejlebroen og Randers Bro. Sidstnævnte forbindelse har dagligt 43.000 biler, som klemmes igennem Randers med lange ventetider til følge.

I kroner koster ventetiderne virksomhederne mere end 4 milliarder årligt. Og det er regninger de sender direkte videre til kunderne.

Skal vi nedbringe transporttiden kræver det, at der løbende afsættes flere midler til infrastrukturen.

Der er i øjeblikket et stort efterslæb, da området har været sat i skyggen af de enkelte nye store trafikanlæg.

Ved renovering og udbygning af veje og skinner vil det give yderligere forsinkelser, så det er derfor begrænset hvor store dele af nettet, der kan arbejdes på samtidig.

Dertil er der heller ikke mange ledige hænder lige nu.

Infrastrukturen skal derfor forbedres i et højt og konstant tempo.

Om kort tid barsler Infrastrukturkommissionen med deres rapport. Jeg håber at man med denne rapport kan få fokus på disse områder med resultat, at vi får høje og vedvarende bevillinger til nye veje og bedre bus- og togforbindelser omkring byerne.

Inden man går i selvsving over Tårnby Kommunes kassebeholdning på 400 millioner kroner, bør man måske også se på den kommunale service.

Det er med fuld viden, at borgmesteren accepterer at f.eks. der i dag er mere end 10 måneders leveringstid på en rollator. Der er tale om ansøgninger fra oktober måned 2006, hvor sparekravene til den kommunale service har gjort, at man sylter nødvendig hjælp til de ældre.

Det medfører at den ældre ikke selv længere kan komme på gaden og handle ind. Det sociale netværk svækkes og den ældre gøres gradvis egnet til plejehjem.

Det er en behandling, som vi ikke kan være bekendt.

Tårnbys Socialchef, Kim Madsen, erkender at ventetiden er steget voldsomt i forbindelse med kommunalreformen, men at man håber på at komme ned på 4 ugers leveringstid.

Men hånden på hjertet: En bestilling, som reelt set ikke indebærer mere end én times arbejde, bør kunne løse fra dag til dag.

Hvis en kommune sætter kassebeholdningen over alt andet, kan man naturligvis samle penge sammen – men er det den slags service vi ønsker for vores svageste ?

Igen og igen hører man imaner tale om islam, som en fredselskende religion. Det gælder også de mange europæiske eksperter med de rette meninger.

Det er ond tale, når der er somme, som kæder islam sammen med terror.

Men så er det lige kan undre sig lidt:

Lad os lige se lidt på problemstederne i Verden:

Muslimer versus Jøder i Israel

Muslimer versus Hinduer i Kashmir

Muslimer versus Kristne i Afrika

Muslimer versus Buddhister i Thailand

Muslimer versus Russere i Kaukasus

Muslimer versus Rygsæksturister i Bali

Muslimer versus tegnere i Danmark

Dette er bare lige disse opgør, som er særligt omtalte – der er langt flere.

Og hvad er det lige som er fællesnævneren for dem alle ?

Indlæg i flere medier den 26. sept. 07:

Det virker dog som et monopol.

Dansk Folkeparti har ikke patent på danske værdier.

Gennem den sidste tid har en række partier og debattører angrebet Dansk Folkepartis fastholden af de danske værdier.

Så langt vil jeg gerne give dem ret, som Folketingskandidat for DF i Østjyllands Storkreds.

Det er ikke et DF patent, at sikre de svageste danskere en bedre pleje. Ej heller at kæmpe for en fair aflønning af de mennesker, som hjælper med den basale offentlige service, som sosu-assistenter med mange flere.

Heller ikke er det, at støtte fuldt op om kernedanske værdier, et monopol for DF.

Men i den praktiske daglige politik i dag, virker det som om, at der er tale et fuldtonet monopol.

Hvor er de andre partier i kampen for danske værdier ?

Har de ikke reelt sat de danske værdier på ophørsudsalg i globaliseringens navn ?

Malou Aamund udtaler til Stiften, at Dansk Folkeparti ikke tager Muhammed-krisen seriøst. Ny Alliance er rystet over den valgplakat, som DF har udsendt med en gammel tegning fra 1683. Det var netop dette år, hvor den forrige muslimske erobringsbølge blev standset ved Wiens Porte, som slaget senere blev kaldt i historiebøgerne.

Jeg tror at hvis Malou Aamund reelt bliver rystet over en sådan valgplakat, så får hun godt nok problemer som politiker.

Plakaten fra DF viser klart, at vi netop tager Muhammed-krisen særdeles seriøst. Det er vigtigt, at vi i Vesten fastholder de frihedstraditioner vi har opbygget gennem årene.

Det er ligestilling af kønnene. Det er lige ret for alle borgere, Det er demokrati, hvor vi efter en debat i fællesskab, selv sætter målene for vores fremtid.

Men for at sikre disse rettigheder, er det nødvendigt at alt kan drøftes i offentligheden. Uden en helt fri debat vil samfundet gå i stå.

Ved at bruge en tegning fra 1600 årene trækkes en parallel fra fortiden til i dag.

Også i dag er vestlige holdninger under pres. Ikke mindst er ytringsfriheden klemt. Personlig har jeg for få dage siden vundet en retssag, hvor jeg blev stævnet for ca. 100.000 kroner i erstatning for at skrive et debatindlæg.

Så plakatens tekst er klar og præcis:

Ytringsfrihed er dansk, censur er det ikke.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Østjyllands Storkreds.

"Kvindekamp" var titlen på EB´s artikel lørdag den 29. september om det konservative Landsråd.

Der er noget sært fascinerende over konservativ politik, set fra sidelinien.

Det er rent Strindberg, hvor følelserne presses indad indtil de kulminere i voldsomme opgør.

Det kan være svært underholdene, hvis det ikke lige var for, at de derved sætter regeringssamarbejdet med Venstre og Dansk Folkeparti på spil.

Bendt Betjent går blandt sine kritikere i partiet under navnet: Mr. 10 %, da det er partiets øverste grænse for meningsmålingerne gennem årene.

Men burde han ikke nu omdøbes til Mr. 8.3 % ?

Der er dog en fejl i EB´s konklusion i artiklerne.

Der er ingen tvivl om, at han træder tilbage kort tid efter næste Folketingsvalg, hvad enten valget udskrives til tirsdag den 27. november eller lidt senere.

Han træder tilbage og søger en anden karriere – er der ikke noget om, at man netop nu mangler en konservativ profil i EU parlamentet ?

Men han bliver ikke efterfulgt af hverken Lene Espersen eller Connie Hedegaard.

Deres indbyrdes forhold og deres respektive støtter, vil sætte dem begge skakmat.

Så for at undgå nye fløjkrige, som de konservative har lagt ryg til mange gange, må der en kompromis kandidat på banen.

Man bør nok kigge nærmere på Frederiksbergs nuværende borgmester, Mads Lebech.

Han vil være et godt bud som en dark horse i spillet.

Morten Dreyer

Ålegårdsvænget 27

2791 Dragør

Et stort tillykke til regeringen med udnævnelsen af Karen Jespersen, som "ny" Socialminister, skal lyde fra mig.

Det er positivt, at regeringen styrker sin sociale profil med valget af Karen Jespersen, som jo har undergået en stor udvikling.

Fra aktiv medlem af Venstresocialisterne, midlertidig over SF, indtil hun blev en engageret socialminister i Nyrup regeringen fra 1993.

Hendes karisma slog fuldt igennem som minister, selv om det blev mere og mere klart, at den socialdemokratiske politik på indvandrings- og integrationspolitik blev stedse mere grotesk.

Hun blev heldigvis personligt meget klogere, efter at hun gik af som minister ved Systemskiftet i 2001, da VK kom til.

Som ny Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Østjyllands Storkreds, vil jeg hilse min gamle penne-veninde fra adskillige avisdebatrunder, velkommen som Venstremand med et socialt hjerte, men også med en realistisk indstilling til de problemer, som netop Nyrup regeringen med sin laden stå til gennem mange år på indvandringsområdet, har skabt.

Med udnævnelsen vil VK & DF stå langt stærkere til det kommende valg.

Men udnævnelsen kræver også et styrket DF for at holde VK på rette kurs.

Siden 2001 har DF været en loyal støtte for VK og hjulpet dem igennem med gode forslag til forbedringer.

Inden vi nu får armene helt ned efter ministerrokaden, skal man lige huske på, at der er kredse i Venstre – og især i Konservative – som er endog meget skeptiske overfor den stramme integrationspolitik.

Her vil Karen Jespersen få modstand internt i regeringen, så hun får brug for hjælpen fra DF.

Det er derfor bydende nødvendigt, at VK & DF får et solidt flertal ved valget, men med et flertal som rummer et styrket DF, da vi ellers let risikere at den gode udvikling siden 2001 går tabt.

Hvis VK & O ikke får de nødvendige 90 mandater ved valget, vil den stramme integrationspolitik smuldre, hvis Ny Alliance og de radikale får indflydelse. Det må ikke ske.

Skrevet den 30. sept. 07:

Der er noget sært fascinerende over konservativ politik, set fra sidelinien.

På deres Landsråd i weekenden, er det alt dominerende spørgsmål skattelettelser til topskatten.

Det sker få dage efter, at de har fået nogle minimale generelle skattelettelser igennem med regeringen og Dansk Folkeparti.

Lettelser som kunne have kostet regeringen livet. Og som i hvert fald har sat regeringen under pres pga. stærkt faldende meningsmålinger.

Man fastholder kravet om lettelser for topskatten – dog nu uden at sætte dato på.

Men alligevel står man fast på, at forære Grønland den fulde ret til den grønlandske undergrund.

Det betyder at man reelt giver Grønland værdier for mere end 10.000. milliarder kroner.

Det finder de konservative er en god idé.

Hvis det danske rigsfællesskab fik sådanne indtægter, kunne vi jo indføre arabiske skattetilstande, som dem i Dubai, Kuwait og Saudiarabien, hvor skatteprocenten er 0 %.

Men gaven til Grønlands i alt 55.000 indbyggere på 10.000 milliarder finder de konservative øjensynlig er helt i orden, selv om den bryder med alle regler for Rigsfællesskabet.

Hver borger på Grønland modtager godt 200 millioner kroner hver efter den konservative beslutning.

Foruden at opleve en fascinerende konservativ politik på Landsrådet, må man undres over deres prioriteringer.

Morten Dreyer

Folketingskandidat for Dansk Folkeparti.

Østjyllands Storkreds

www.mortend.dk

2872 7394