|
| |
|
Indlæg i EkstraBladet den 1. aug. 08:
Inden vi alle går i selvsving over EU-domstolens sidste dom, bør vi bede Birthe Rønn Hornbeck om at se på de italienske tilstande. Berlusconi blev for kort siden valgt til præsident på et løfte om at stoppe for den ukontrollerede indvandring og sætte en stopper for de udenlandske
tyvebander.Italien modtager talløse bådflygtninge fra Nordafrika samt i tusindvis af sigøjnere (romaer) fra Rumænien og resten af Østeuropa. Italien har nu indført nødretstilstand i et forsøg på at komme kriminaliteten til livs. Indenrigsminister Umberto Maroni har iværksat forstærket
udbygning af modtagelseslejre og politiindsatsen er mærkbart forstærket. Den venstreorienterede opposition er naturligvis straks rendt til EU med hyl og skrig fordi "det overtræder både EU's og
FN's menneskerettigheder". Berluscoconi og Maroni er bedøvende ligeglade, de vil af med kriminaliteten.I den kommende uge indsættes mere end 1.000 soldater som supplement til
politiet i kampen mod kriminalitet. Endvidere skal 2.000 soldater bevogte "følsomme kvarterer", herunder opsamlingslejre for illegale indvandrere som står til udvisning. Indenrigs- og
forsvarsministeriet sætter den omdiskuterede plan i kraft på tirsdag. Aktionen er planlagt til at vare 6 måneder. Som bekendt vil EU have fri bevægelighed af "arbejdskraften" og romaerne benytter sig naturligvis af de samme regler for indvandring, som EU nu vil
påtvinge Danmark. Men det blæser Berlusconi højt og flot på;
han har nu gennemført tvungen registrering med fingeraftryk af anholdte romaer og dernæst udvist dem. Det officielle EU er rasende. Italienerne fryder sig. |
|
|
|
|
|
Indlæg i Berlingske Tidenden den 19. aug 08:Hvad er en moderat imam ?
Regeringen er i denne tid ved at danne et korps af moderate fængselsimamer. Det sker i et forsøg på at undgå at muslimske kriminelle bliver
ekstremistiske under afsoningen.
Forslaget om fængselsimaner er fremsat i regeringsrapporten "En fælles og tryg fremtid". Som jeg ser det, er det lidt problematisk med hensyn til kravet om at være moderat. Er det ikke umuligt at være iman og moderat samtidig ? Som iman skal han/hun vel ansættes som akademisk medarbejder i rette
lønramme. Når regeringen har fundet ud af
, hvornår en iman er moderat kunne det være interessant at se begrundelsen. Skal en moderat "bare" tage afstand fra vold ? Skal homoseksuelle have lige rettigheder ? Eller skal han/hun støtte kvinders fulde rettigheder ?
Og hvis en kommende iman ved ansættelsen stiller disse garantier, hvorledes sikre man at han ikke bruger sin religiøse ret til at
lyve med henvisning til "taqija", hvor koranen direkte anbefaler at lyve, hvis det gavner islam. Så vi med statsstøtte uddanner nye ekstremister. Det kan vel kun afsløres, hvis fængselsvæsenet fastholder, at man udelukkende
taler dansk i et dansk fængsel. |
|
|
Indlæg i BT den 23. aug. 08: Har du lagt mærke til det ? I de sidste 4 dage har Danmarks Radio TV og TV2 ikke bragt
indslag fra det amerikanske præsidentvalg.Tænk - adskillige dages pause. Kunne det skyldes at stationernes favorit,
Obama fra demokraterne, netop har tabt føringen overfor republikanernes John McCain ? Der er ingen tvivl om, at de danske
stationers mediedarling er Obama, som de finder bedste bud.Men er det rigtigt, at neutrale danske tv-stationer på den måde bringer partifarvede indslag ? |
|
|
Bragt i BT den 28. aug. 08: Kritik af nyt våben med 1.000 stålpile er hørt før.
Hellere dræbte danskere end farlige våben er holdningen. Amnesty International kritiserer, at Forsvaret har indkøbt et nyt
våben til krigen i Afghanistan. Det er en granat, som udskyder 1.100 små stålpile i en sky mod fjenden. Granaten
passer til den 84 mm dysekanon, som Hæren anvender i stort tal, og pilene er beregnet mod menneskelige mål. De flyver med 300 meter i sekundet i en sky med en diameter på 10-12 meter.
Er kritikerne udenfor pædagogisk rækkevidde ? Kort tid før krigen i
1864 blev Krigsministeriet i København opsøgt af en dansk-amerikaner, som havde fået fat i en række Gatwick maskingeværer, som var afprøvet med stor succes i den amerikanske borgerkrig.
Det var et revolutionerende våben, som virkelig kunne gøre en forskel med en stor og effektiv skudhastighed. Selvom han havde et godt tilbud, var svaret NEJ.
Det var for farligt våben, skønnede generalerne. Få måneder senere sendte de danske soldater i krig mod Tyskland.
Det blev et blodbad for danske soldater. De måtte kæmpe mod en moderne udrustet hær. De fleste danske soldater var bevæbnet gammeldags
forladerrifler. Våben som kun kunne skyde et skud, inden man kom i kamp med baronetter. De danske soldater havde ikke en
jordisk chance. Tabet af soldater inden krigens afslutning var lammende. Nu gentager historien sig. Radikale og SF vil forbyde militæret at benytte optimale våben.
Så hellere ofre danske soldaters liv. |
|
|
Lasse Jensen er en rigtig vrissen gammel mand – og det har Dansk Folkeparti gjort pga. partiets stramninger på
indvandringsområdet. Tillykke til Lasse. Det skriver han på bagsiden tirsdag den 8. juli med overskriften: Vi lukker os inde i en uindtagelig
fæstning, er hans holdning. Når nu Lasse Jensen øjensynlig sejler rundt her i Norden, burde han måske tage et smut til Sverige.Her har
man ikke Dansk Folkepartis uanstændigt stramme indvandringsregler – til gengæld har man mange andre ting, bl.a. Rosengården i Malmø samt en rivende udvikling. En udvikling som Danmark er forskånet for. År
1990 var der 3 bykvarterer i Sverige, som kunne betegnes som indvandregettoer. År 2002 var antallet øget til 128. År 2006 er tallet 158 – det er sidste offentliggjorte tal.
Når mindst 500.000 mennesker i Sverige lever i ghettoiseret fattigdom, i et lille, rigt land i en højkonjunktur, så er der nok noget mere grundlæggende end
"integrationen", der er slået fejl. Det er hele Riksdagens dømmekraft , der har været langvarigt parkeret i grøften. Den har fortsat politikken med at bygge videre på miséren ved at tage en større provinsby
ind fra den 3 verden om året. 120.000 nye bistandsklienter hvert år. |
|
Mere end 18 minutters ventetid på opkald til 112. Det finder Justitsminister Lene Espersen øjensynlig er OK for Dragør. Den 15.
juli beskrev jeg i Dragør Nyt de oplevelser, som borgere i St. Magleby havde, da det blev aktuelt at kontakte politiet i forbindelse med et indbrud, hvor indbrudstyvene stadig var til stede. Det
tog mere end 18 minutter at komme i kontakt med politiet via opkald til akuttelefonen 112.Alligevel valgte politiet ikke at komme til hjælp. Vagthavende på Amager Station oplyste senere, at
der øjensynlig i situationen var skønnet, at vigtigere opgaver var andre steder. Ventetiden var indenfor det forventelige, mente han, da der var tale om en prioritering af opgaverne med hensyn
til det eksisterende vagthavende personale. Det samme gjaldt den manglende politibetjening. Han anbefalede, at hvis man var utilfreds med betjeningen, kunne man kontakte personer med flere og
større stjerner på skulderne. Jeg forsøgte derpå at få verificeret hos politichef Hanne Beck Hansen´s kontor, at der var tale en normal procedure i dagens Dragør. En venlig medarbejder på
hendes kontor kunne bekræfte, at det var en normal situation, men at jeg i øvrigt kunne kontakte vagthavende på Amager Station ( Sic! ). Lene Espersen finder øjensynlig at det er den service, som Dragør fortjener. Det samme gjorde politidirektør Hanne Beck Hansen´s kontor.
Hurtig udrykning Et par dage efter
artiklen i Dragør Nyt, kom der en hurtig udrykning til samme område.Der var tale om en akut anmeldelse fra Lufthavnens Security, som udenfor hegnet havde observeret en 10 – 12-årig
dreng, som legede med en luftbøsse. Nu er erfaringen med luftbøsser, at de er træfsikre på op til 10 meter – og at efter 40 til 50 meter vil haglet falde til jorden. Så det var godt at vi med
optimale midler fik stoppet drengens leg med det farlige våben. Efter sommerferien skal Justitsminister Lene Espersen i samråd
i Folketingets Retsudvalg.Det bliver spændende at se hvorledes fordelingen af de ekstra 800 gadebetjente, som politireformen skulle skaffe, er indsat i dagens Danmark. Dertil kommer fremtiden
for politiet: Har vi det antal betjente som der er behov for ? Gennem de sidste 30 år har antallet af betjente været stabilt på ca. 10.000 og dertil ca. 3.000 kontorfolk og teknikere. Er det
et realistisk antal – ikke mindst set i lyset af de stigende opgaver med de åbne grænser, bandekriminalitet, fodboldkampe, terrorbekæmpelse, vold i gademiljøet og trafikkontrol m.m.m .? Løser vi
de grundlæggende politiopgaver på betryggende måde ? Jeg mener nej – vi må udvide korpset betydeligt. Nu kan man altid være uenig om prioriteringen af opgaverne er god nok. Jeg er
ikke i tvivl om at personalet "på gulvet", prioriterer bedst muligt – indenfor de rammer som ledelsen og ministeren har afsat. Den 10 – 12-årige knægt finder nok at indsatsen var hurtig og
effektiv. Men også unødvendig. De 6 indbrudstyve af anden etnisk herkomst end dansk fik nok deres opfattelse bekræftet – straffen for indbrud er næsten ikke-eksisterende. Men indtil Justitsministeren reagerer efter sommerferien, må man vel gå ud fra at situationen er under kontrol.Men jeg tvivler meget. . |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|