|
|
Opdateret den 8. september 07 |
|
Indlæg bragt i JP, BT og Ekstrabladet i beskåret versioner den 3. aug. 2007: Ungdomspolitikere kan være underholdende.
Unge Venstre medlemmer har tabt jordforbindelsen. For et par dage siden oplevede vi en håndfuld unge
Venstre-løver for fuld udblæsning i pressen. Ønsket om mere åbne grænser er de unges netværkers mest kontroversielle forslag.
Regionsråds- og kommunalbestyrelsesmedlem, samt folketingkandidat Sophie Løhde (V) fremhæver også de praktiske fordele i gruppens velgennemarbejdede forslag:
»Hvis vi ude i kommuner og
regioner skal løse manglen på arbejdskraft, handler det om at tiltrække f.eks. social- og sundhedshjælpere. De kan ikke komme ind i landet med den nuværende indtægtsgrænse på 450.000 kroner i
årsindkomst. Det er mange af de personalegrupper, som vi mangler mest, ikke i nærheden af,« siger hun.
Det unge Venstre netværk, som er opstået med sommerens rygter om et snarligt
folketingsvalg, ønsker som alternativ til helt fri indvandring som minimum, at indtægtsgrænsen sænkes fra 450.000 til 300.000 kr. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti givet en mulighed for virksomheder til at ansætte udenlandske specialister. For DF har kravet til en
løngrænse på 450.000,- været at fastholde, at ordningen gælder specialister til afhjælpning af flaskehuller på et presset arbejdsmarked. Det er som om hele forsommerens konflikter med plejepersonalet i mange af kommunerne må være gået helt hen over hovedet på de stræbsomme Venstre
løver. Deres samfundsindsigt må være lidt mangelfuld. At lempe indvandringen med en ny lavere grænse på kr. 300.000,- årligt
skaffer vel ret beset ikke ret mange udenlandske SOSU assistenter ? Selv dansk personale med 20 års erfaring efter en faglig uddannelse kommer ikke op i nærheden af den foreslåede grænse på
300.000,- Så med mindre Venstre løverne forestiller sig at de fremmede, uden at kunne tale dansk, får 100.000 til 150.000 ekstra ud over den sædvanlige takst for almindelige danskere, har
forslaget ingen fremtid for sig ? Folketingsmedlem Ellen Trane Nørby (V) sætter ekstra trumf på, med sin udtalelse, at
principielt har alle som kan forsørge sig selv, ret til ophold i Danmark. Burde man ikke også kunne forvente en smule positiv
holdning til danske værdier, inden man lukker enhver ind? Morten DreyerFormand for Dansk Folkeparti i Dragør |
|
|
Søndag den 12. august er sidste dag Amagermuseet er en firestjernet attraktionDet er et fantastisk museum der
gennem de sidste år er blevet opbygget omkring Nordgård i St. Magleby. I hele skolesommerferien har man kunne følge livet på en dansk bondegård, som det var omkring år 1900. Hver dag har en
række "karle og piger" givet liv til vores fortid, så både børn og deres forældre har fået et realistisk bud på hvordan vores forfædre levede og arbejdede. Desværre har der kun været ret
begrænset åbningstid i museet, pga. den nedskæring, som byrådet har foretaget fra januar 2007. De sparsomme åbningstimer er kommet i stand på trods af kommunens kulturelle nedskæringer, ved
hjælp af en enestående konduite fra Kulturarvstyrelsen og en række lokale ildsjæle, som ikke vil lukke det flotte museum. Hvis I endnu ikke har besøgt museet i år, så er tiden knap.
Kom, se og oplev museet. Hvis I også finder at det er et enestående museum, bør I kontakte byrådsmedlemmerne i Dragør. Hvis man ser
på partiernes valgprogrammer fra sidste byrådsvalg, gik de alle ind for en fortsat kulturel indsats, men alligevel har de lavet hovedløse besparelser på kulturen. Jeg er sikker på, at alle byrådsmedlemmerne vil blive glade for at få en tilbagemelding, hvis der en divergens mellem løfterne fra 2005 og dagens
situation. Vi skal have museerne – og biografen – tilbage på det kommunale budget fra 2008. Morten DreyerFormand for Dansk Folkeparti i Dragør
PS. Der er dog også åbent en uge i efterårsferien. |
|
Dragør Lodstårn en sen vinterdag |
Indlæg fra 5. aug. 2007:Hvilket teater kommer først ? I Edinburgh Fringe Festival spilles der netop nu en ganske skingrende skør musical, som
hedder Jihad The Musical.En fuldstændig vanvittig engelsk forestilling i bedste Monty Python stil. Det er en satirisk musical om islamitisk terrorisme og om Al-Qaeda lederen Osama bin Laden.
Allerede nu er der startet en protestskrivelse på Premiererminister Gordon Browns officielle hjemmeside med krav om indgreb mod den smagsløse forestilling. Kritikere har beskrevet
forestillingen, som en vanvittig gallop gennem den skøre Verden af international terrorisme. En af sangene kan ses på You-tube. Bare søg på Google.com under navnet: "I wanna be like
Osama". Har du sans for humor vil tårerne trille ned af dine kinder. Det er morsomt – det er skørt og det rammer fuldstændigt ned på den altfavnende europæiske holdning til
kulturpåvirkningen fra Mellemøsten Forestillingens hjemmeside hedder Jihad-The-Musical.com. Nørrebros Teater har tidlige lavet morsomme politiske forestillinger med blik for de politiske
absurditeter. Et Venstre Landsmøde med titlen: Spindoktor. Indvandringsproblematikken med forestillingen: Dronningen af Malmø, hvor regeringen og Dansk Folkeparti fik af grovfilen.
Men de var meget morsomme. Men det politiske sigte med disse stykker var jo bare det borgerlige Danmark, hvor mange føler sig kaldet, til kritik. Men tør de byde ind på Jihad – The Musical ?
Eller skal vi bare se genopsætningen af Bob Fosses +40 års gamle forestilling, Chicago, eller Samuel Beckets, Glade dage, som har været vist igen og igen gennem de sidste 50 år ? |
|
Indlæg i Berlingske Tidende den 20. aug. 07: 92.227.000.000 kroner i 2005. EU gav i 2005 ca. 92 milliarder kroner til Spanien, Portugal
og Grækenland. Mon ikke Udenrigsministeren nu burde se på overførelserne til de såkaldte svage lande i EU ?Da disse lande blev optaget i
EF/EU, var der en god grund til at give økonomisk støtte i en overgangsperiode, indtil landene blev indstillet på virkeligheden i medlemskabet af EU. Men nu er der gået mere end 20 år siden Spanien og Portugal blev optaget. For Grækenland er der nu gået mere end 25 år. Nu må de vel snart kunne blive betragtet som fuldgyldige medlemmer, som selv betaler for deres egen udvikling. Hvis ikke de betalende lande nu tager fat på en aftale om en afvikling af støtten, vil den fortsætte i al evighed.Internt i Grækenland, som modtog 3.901
milliarder EURO i 2005, er der vel næppe en politiker, som selv kommer med et krav om afvikling af støtten. ( 1 EURO = ca. 7,50 kroner ). Det vil naturligvis give lidt omfordelingsproblemer, når man i
Athen må indstille sig på et støt faldende bidrag gennem de næste få år til endelig afvikling. Udenrigsminister Per Stig Møller burde tage
fat på forhandlingerne snarest.Hvis han er lidt hurtig i optrækket med afviklingen, vil jeg da gerne som medlem af Dansk Folkeparti i Dragør støtte de konservatives ønske om en skattenedsættelse. Det
sparede beløb fra støtten til Spanien, Portugal og Grækenland kan da så bruges til at lempe skatten – men vel at mærke bundskatten. |
Debatindlæg i NyhedsAvisen den 15. aug. 07:Khader floppede fælt i partileder-duel, var overskriften i Nyhedsavisen mandag den 13. aug. Han var ufokuseret og fumlende, mener politisk kommentator Niels Krause-Kjær, efter Khaders første optræden som partileder på Venstres sommermøder.
Men er hos hans nye parti, Ny Arrogance, er man uenig: Khader var i topform, var meldingen. Men mon ikke begge dele kan være rigtige ? Tænk om hans bedste topform indebærer, at han er defensiv, ustruktureret og famlende og ude af
stand til at komme med et samlet bud på fremtiden i Danmark ? |
|
|
Rejses der nu en Fatwa mod JyllandsPosten. Kampen om
eftermælet, var titlen på en baggrundsartikel i JyllandsPosten den 13. juli.Det var om den seneste retssag mod Pia Kjærsgaards ytringsfrihed foranlediget af Det Muslimske Trossamfund,
som atter en gang har forsøgt at kvæle det frie ord. Denne gang drejer det sig om hvorvidt Pia Kjærsgaard i sit ugebrev fra januar 2006, lovligt kunne bruge udtrykket femte kolonne virksomhed
om imanernes rundrejse i Mellemøsten for at rejse et raseri imod Danmark efter Muhammedtegningerne.
Artiklen er skrevet af Kristoffer Pinholt.Den er velskrevet og meget interessant. Især når man læser om Det Muslimske Trossamfunds trusler om hvad de vil gøre, hvis Grundlovens § om
ytringsfrihed fastholdes. De truer nu med Fatwaér fra mellemøstlige koryfæer, hvis ikke Grundloven bøjes til fordel for dem.
Trossamfundets udtalelser og trusler beviser jo, at Pia Kjærsgaard havde ret i sin udtalelse om femte kolonne virksomhed. |
|
|
SF´s formand Villy Søvndal har holdninger til militæret i Danmark.Men han skal dog nok ikke regne med at få
forsvarsministeriet, hvis SF får flertal sammen med Soc. radikale og Ny Arrogance. Nu foreslår han at Hjemmeværnet skal sættes ind mod dræbersneglene. Det sker med nogle perfide betragtninger over
Hjemmeværnets evner. Hans nye forslag får mig til at erindre Søvndals meget taktiske militærspørgsmål fra aug. 2004. Det var helt eminent. Det kan ikke overgås. Han rejste i Folketinget et såkaldt § 20
spørgsmål til Statsministeren med krav om: "Vil Statsministeren redegøre uddybende for specialstyrkebasen Fort Bragg, der angiveligt er placeret under den grønlandske indlandsis."
Som ny minister vil han kunne få besvaret sit absurde spørgsmål. Selvom han var sit partis forsvarspolitiske ordfører, kendte han intet til Fort Bragg, der er base for de amerikanske luftbårnestyrker og
som ligger i North Carolina. Et enkelt lille klik på internettet ville have gjort ham meget klogere, men nej. Til gengæld må han have haft tid til at læse DSB bladet "Ud og se", som i juni
nummeret bragte en historie om nyt militært isenkram. Herunder en omtale af det nyeste kommunikationsudstyr, som kunne give enestående muligheder for koordinerede angreb for styrkerne, uagtet hvor de måtte
være. Ud og Se skrev: "Uanset om de befinder sig på specialstyrkernes base, Fort Bragg, 240 meter under den grønlandske indlandsis eller i 10.000 meters højde over den
marokkanske ørken." Dette læste Villy Søvndal sådan, at Fort Bragg er en nedgravet hemmelig base et sted på Grønland. Man må da ikke håbe, at Villy Søvndal får et vigtigt ministerområde i det
kommende Røde Kabinet. Kan man eventuelt genoplive en minister for Grønland ? |
|
Mon ikke der bliver færre spritbilister i Århus for fremtiden? Ritzau Bureau melder at: "der er for få burkaer i de danske retssale:"Derfor har Århus annonceret efter et nyt deltagersegment til de kommende
domsmænd og jurymedlemmer. Det må blive noget af en øjenåbner, når en spritsigtet bliver fremstillet for en domsmandsret, og han pludselig opdager, at den juridiske dommer flankeres af 2
burkaklædte domsmænd M/K. En sådan påklædning sender et klart signal om at bæreren aktivt går ind for sharia lovgivningen. Det bliver interessant om Retten i Århus straks efter dommen for
spritkørsel, får ryddet en plads foran Domhuset i Vester Alle 10, og eksekverer en dom med 80 kraftige stokkeslag her og nu. Som sharia loven har som standard. Der er da også lidt mere
kontant end 3.000 kroner i bøde betalt over nogle rater. Efter dansk tradition, bør man måske før indførslen af den traditionelle sharia lovgivning, finde ud af, hvem der skal betale for
hospitalsbehandlingen efter shariadommen. Dertil kommer spørgsmålet om værdien af en appelsag, hvis man først er slået til invalid efter sharialoven.
Også sager om tyveri vil givet give visse ændringer. Skal det være faguddannede kirurger, som assisterer ved strafudmålingen? Eller kan man bare bruge en faguddannet slagter ? |
|
|
"Vi prøver skam at få lukket dette meget kedelige hul", udtaler Lars Vinther, kontorchef og IT-chef i
Kriminalforsorgen. Udtalelsen kommer som et svar på EkstraBladets artikel om de pædofile, som bytter børneporno imens de sidder i
fængsel. Det er godt, at Peter Skaarup lover straks at tage sagen op med justitsminister Lene Espersen, som ikke har grebet ind.
Det er grotesk sag. Men jeg vil foreslå en løsning overfor IT-chefen, som kan stoppe svineriet. Samt at sikre beviserne for
den nye straffelovsovertrædelse ved besiddelse af børneporno. Løsningen er ret enkel. Man skal bare sørge for, at der kun forefindes computere på fængslets område, som har et filter installeret fra Kriminalforsorgen.Vil man medbringe
sin egen computer under afsoning, skal der installeres et filter inden den kommer indenfor murene. Filteret indstilles, således søgninger på relevante emner straks låser maskinen, som så
efterfølgende kun kan åbnes af en netværks administrator. Når han så åbner maskinen, har man også fået beviserne på den nye forbrydelse, lige til at sende i retten igen.
Hvor svært kan det være ? |
|
|
BT den 21. aug. 2007:
Vesten fører miljøkrig imod ulandene, var konklusionen på hr S. Cano´s indlæg i BT mandag den 20. aug. Det anføres, at man i Vesten nærmest forsøger at bekæmpe ulandene ved hjælp af miljøforringelser. Det er en absurd tankegang, da miljøproblemerne er katastrofale i mange
ulande, hvorimod de nærmest er af kosmetisk stand i de fleste vestlige lande.
Men når det er sagt, så er der da problemer. Men de relaterer sig først og fremmest til den stigende befolkning på Jorden. I 1950 var der ca. 3 milliarder mennesker på Jorden I 2007 er der over 6 milliarder. I 2040 skønner FN at der vil være langt over 9 milliarder mennesker
på Jorden. Hvis alle disse nye mennesker
skal have en fair andel i velfærdsgoderne, vil det indebære at miljøet kommer under ekstremt pres i de kommende år.
En løsning kunne være at man vælger at begrænse befolkningstilvæksten. I Vesten og i Kina har man situationen under kontrol. Her befolkningerne under
stagnation med stigende velstand til følge. En række ulande er derimod i frit fald mod katastrofen, med hungersnød, krige og flygtningestrømme til resultat.
Allerede i dag kan de ikke brødføde deres nuværende borgere. I Gaza-striben er de ca. 2.4 millioner borgere for 80 %´s vedkommende fuldstændig afhængig af hjælp fra Vesten, EU og USA for at undgå
slutkatastrofer. I 2040 vil der være mere end 6 millioner mennesker, hvis ikke der gøres noget.
Det kan ikke fortsætte. En løsning kunne være at man fra EU og Danmarks side lod ulandshjælp være 100 % afhængig af landets egen indsats for at begrænse tilvæksten.
Lader et land befolkningstallet stige uhæmmet,
bør vi stoppe hjælpen indtil man i ulandet kommer til besindelse og stopper op.
Efter det kommende Folketingsvalg burde et flertal tage fat på et hjælp til selvhjælp program med fokus på befolkningsbegrænsning.
Det vil fjerne årsagen til mange krige og folkevandringer for fremtiden.
Morten Dreyer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Randers Kredsen |
|
|
|
|