Counter Stats
baseball rules
baseball rules Counter

powered by FreeFind
Morten Dreyer
Folketingsvalg
Arkiv
Dragør
Mail
Profil
Indeks/indhold
Slaget ved Dragør
New York Times
April 2009

Indfald & Udfald

Everyone is Entitled to 
my opinion.. 

 

 

 

 

Ny turismestrategi i Dragør II

Social, Børn og Kulturudvalget barslede 1. April med en plan.

Den nye plan er lidt svær at forholde sig til, når man er lidt jordbunden som jeg er. I skitseform nævnes en lang række tiltag, som skal gøre Dragør attraktiv som en turistmagnet. Men datoen for vedtagelsen er måske valgt med omhu ?

Tidligere har det været hævdet, at den bedste form for turisme for Dragør, er at gøre byen bedst mulig for byens egne borgere, med en høj grad af kvalitet i det offentlige rum. Derved vil turisterne kommer af sig selv.

Men nu skal der ske noget andet. Oplevelser skal der til, som udvalget nævner. En hestetur fra den gamle by til Amagermuseet, udlån af cykler til en tur til Søvang m.m.m.

Til sagen er der i år afsat 82.100,- kroner, hvilket skal løfte omkostningerne til en koordinator, som skal få projekterne i sving, guider og brochurer m.m. Hertil annoncering i forskellige medier. Så som annoncer i Jyllands Posten, i Sverige i avisen Sydsvenskan.

Men til gengæld har man valgt ikke at bruge så meget som en krone på en webportal i markedsføringen. En beslutning, som undrer mig som IT-konsulent. Er man ikke klar over, at Internettet er det forum, som moderne turister bruger for at orientere sig ?

På længere sigt har man planerne på plads: "Der skal etableres arbejdende værksteder i forbindelse med værftet og museerne, keramikere og et glaspusteri var også oplagte emner – kun fantasien sætter grænser – også for indtjeningsmulighederne.", som det nævnes.

Er Badstuevælen idealet ?

Dragør har valgt at udleje et gadeareal på Badstuevælen, hvor man netop nu har fået udendørs servering på en ny måde, som vi ikke tidligere har set i Dragør. Hvis ikke lige man så det med egne øjne, ville de fleste nok forsværge, at man kunne finde på noget sådan.

Er det en form som er aftalt med Fredningsmyndighederne ?  Han man eventuelt afstemt farverne på sofaarrangementerne med den gule Dragørfarve ?

Dansk Folkeparti i Dragør er dog grundlæggende enige i at vi skal have en turiststrategi.

Det er der flere grunde til. En ordentlig markedsføring til højne Dragørs anseelse, men kun hvis vi samtidig sørger for at den offentlige service kommer i top. Derved vil byen bliver mere attraktiv at bo i.

Men det skal være en turisme som tager udgangspunkt i borgernes Dragør og ikke i et forlorent turistmekka som byerne Lykken og Blokhus i Vestjylland.

 

Links:

Dansk Folkeparti

DF i Dragør

 

 

Blogs
Danske:

Dragør On Line

Dragør Info

Polimikken

Snaphanen

Uriasposten

Trykkefriheds
selskabet

 

Blogs
Udenlandske:

Littlegreen
footballs

Gates of Vienna

 

 

Hemligheden ved en god prædiken er at have en god begyndelse og en god slutning - og så sørge for at de ligger tæt sammen.


  - George Burns

 

 

Dragør Lodstårn en sen vinterdag

Positiv tøven.

 

Tid til eftertanke foreslår Dansk Folkeparti i Dragør 

 

Politikere tøver med upopulær besparelse. Der er tale om en beslutning i Dragørs Social, Børn og Kulturudvalg den 1. april.

I forbindelse med budgettet for 2009 havde et flertal besluttet at spare 1 million kroner på ældreområdet.

Efterfølgende har man valgt tre områder for besparelsen:

Ny indkøbsordning for pensionister
Fjernelse af 10 pladser på dagcenteret på Enggården
Kun rengøring hver 3. uge

På udvalgets møde valgte man fornuftigt nok ikke at anbefale beslutningen til kommunalbestyrelsen.

Høringssvarene har heldigvis gjort stort indtryk på medlemmerne.
En stor tak skal lyde til Handicaprådet, Ældrerådet, Beboer- og Pårørenderådet og Sundhedsafdelingens MED-udvalg for deres velgennemarbejdede høringssvar.

 

Der er også tale om tre områder, hvor besparelser er uacceptable i Dragør.

 

Indkøbsordning 

 

I forbindelse med Indkøbsordningen er der en række dilemmaer. Den enkelte ældre skal aflevere sin hoveddørsnøgle til den virksomhed, som kommunen måtte vælge at ansætte til opgaven. Virksomheden fordeler så nøglerne til deres ansatte, som i forbindelse med aflevering af bestilte varer, selv lukker sig ind i hjemmet og sætter varerne på plads i køleskabet og skabe.

Der kan være mange usikkerheder med håndteringen af så mange nøgler, så der skabes frygt hos de ældre. Det er en reel frygt, som Dragør må forholde sig til. 

 

10 pladser i Enggårdens Dagcenter

Siden dagcenteret blev oprettet, har der været en del pladser forbeholdt udefrakommende klienter. Hovedparten af klienterne kommer i dag fra plejehjemmet.
Det var med velberådet omtanke, at man tidligere valgte, at lade en række klienter komme i dagcenteret udefra. Derved sikrede man, at beboerne på plejehjemmet fik friske impulser ude fra byen. Impulser som plejehjemmets beboere ofte savner, da det er meget begrænset hvor tit personalet kan afse tid til gåture i byen med de ældre. De 10 pladser er ikke optimale, men er dog en nødløsning.

 

3 ugers rengøring

Forslaget taler vist for sig selv. Hvordan kan ansvarlige personer finde på at komme med sådan et forslag ? Hertil kommer så spørgsmålet om tøjvask, som finder sted samtidig med rengøringen. Det havde man glemt at forholde sig til.

Eftertanke 

 

Nu skal forslaget altså behandles på næste byrådsmøde den 30. april – uden en anbefaling af det udvalg, som netop har erfaringerne på området og derfor skal forholde sig tæt til disse problemer og opgaver. Udvalget kan med sin ekspertise og nære samarbejde med områdets forvaltning, ikke stå inde for besparelserne.

Dansk Folkeparti i Dragør vil opfordre byrådet til at tænke sig endog særdeles godt om inden behandlingen den 30. april. 

 

Tænk om flertallet tog de gennemtænkte og berettigede høringssvar alvorligt. Generne ved forslagene er for store.

Der vil ikke gå skår af flertallet i byrådets prestige, hvis de vælger at se på helheden i forslaget og erkender at ulemperne er større end besparelsen er værd.

Og så dropper forslaget helt.

 

Med venlig hilsen

 

Morten Dreyer

 

Formand for Dansk Folkeparti i Dragør

 

www.df-dragoer.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dragørs pendlere modtager den nye bus på Havnen

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
[Morten Dreyer] [Folketingsvalg] [Arkiv] [Dragør] [Mail] [Profil] [Indeks/indhold] [Slaget ved Dragør] [New York Times]