Jp indlæg den 17. april 2006:

Dialog – et hemmeligt islamisk våben var titlen på tidl. Domprovst Poul E. Andersens kronik i JyllandsPosten den 11. april.

Det var en velskreven kronik, som satte fokus på det absurde i en dialog med islam.

Efter vestlig tradition er en dialog en drøftelse af fælles synspunkter mellem to eller flere parter i et forsøg på at nå et kompromis, som alle kan have gavn af.

I forbindelse med en FATWA udstedt for ca. en uge siden af Ægyptens Stormufti hvor han bandlyste statuer af mennesker, nævnte han også, at der for rettroende muslimer er mindst 1.200.000 forordninger, som de skal tage med i deres daglige gøremål. Herunder nævnte han specifik et krav om at en rettroende muslim, skal træde ind på et badeværelse med et bestem ben forrest ( jeg kunne ikke i udtalelsen se om hvilket ben det var ).

Med et samfund, som via sådanne religiøse forordninger, binder deres troende ind i sådanne absurde krav, er det umuligt af føre en dialog, som vi opfatter den i Vesten.

Netop her i Påsken kan vi opleve, at et flertal af landets biskopper er på rejse til England, for at lære om religionsdialog i et multikulturelt samfund.

Men som et ganske almindelig medlem af Folkekirken, står jeg lidt uforstående overfor deres initiativ.

Hvem har givet dem bemyndigelse til på mine vegne at dyrke religionsdialog med en række mere eller mindre rabiate muslimer ?

Den aktuelle rejse med 7 bisper kan resultere i et egentligt interreligiøst råd efter britisk model i slutningen af denne måned, når de involverer sig markant i religionsdialogen.

 Det sker på studieturen til England, hvor biskopperne skal lære om at være kirke i et multireligiøst samfund. Turen går til Leicester, hvor over halvdelen af befolkningen har anden etnisk baggrund end britisk.

– Jeg tror, der er behov for at skabe en permanent kontakt mellem kristendom og islam i Danmark, så vi undgår at få en forkert forståelse af hinanden, udtalte biskop Karsten Nissen, der er med i delegationen.

Biskoppernes vært i Leicester, dr. Andrew Wingate, der rådgiver den anglikanske biskop i Leicester om religionsdialog, siger at styrken ved et fast dialogforum er, at kristne og muslimer mødes, uanset om der er problemer eller ej.

Samme ideal har biskop Kjeld Holm, som allerede nu drøfter mulighederne for et permanent, interreligiøst råd i Århus Stift med flere parter. ( ??? ).

Jeg håber i første omgang at få inspiration til det lokale arbejde, men et landsdækkende råd vil bestemt være gavnligt, siger han.

Hvad har de gang i ?

Indlæg fra 20 april 2006

ERZ OG SHARAF

Uhildet set må det største problem for integrationen i Danmark være de arabiske klantraditioner med ERZ og SHARAF. Det er identitets- og æresbegreber, som ligger en hel ud over dansk sædvane.

De to ord er betegnelser for muslimske æresbegreber, som er meget nærværende for mange. Læs selv i Koranen eller i Kåre Bluigents Muhammedbog.

ERZ er den kvindelige statiske æresværdi.

SHARAF er den dynamiske mandlige æresværdi.

For ERZ, den kvindelige statiske værdi, har vi netop i dommen over Slagelse-sagen, set hvad det betyder.

I ortodoks muslimsk forståelse betyder ERZ, at man som kvinde fødes med en given mængde ære. Hvordan man nu end måler den. Det kan være svært for udefrakommende, at sætte det på en funktionel skala, som rationelle vesterlændinge kan forstå og respekterer.

Opfører kvinden sig efter traditionerne, ærer i forventet grad Allah, Muhammed, hans slægtninge, de gode og onde ånder, sin mand, sine forældre, sine brødre, sin iman m.m. bevarer hun som kvinde sin ære. Efter et langt eller kort liv, kan hun gå i graven, som en respekteret kvinde.

Hun har æren i behold.  

Skejer hun derimod ud, er der tale om en helt anden sag.

Herved nedsættes hendes ERZ i omgivelserne bedømmelse, hvilket lægger et pres på hendes familie, hvis de ønsker at leve op til traditionerne og bevare trosfællernes respekt.

Hvis de godtager hendes handlinger uden reaktion, vil deres egen ære blive ødelagt.

Vi har netop set i Slagelse-sagen, at et giftermål uden familiens accept, kan have visse konsekvenser. Æren for familien er trådt for nær. Og der må reageres, hvis familien er dogmatisk.

Hendes ERZ kan også nedsættes på mange andre måder. Hvis hun bliver skilt i et ægteskab, som familien formidlede, er det ikke godt. Er hun grebet i usømmelig opførsel tæller det også ned. Man er meget moralsk i bedømmelsen af kvinder, så derfor kan iklædningen i en burka løse mange grænseproblemer.

Man kan lidt forenklet sige, at ERZ svarer til at sætte en sum penge ind i en bankboks. Så længe pengene står der, er formuen intakt og uændret. Ethvert udtræk betyder at formuen skrumper. Der er ingen mulighed for renter eller anden kapitaltilgang i årenes løb – uændret eller faldende værdi.

For SHARAF er situationen ganske anderledes. SHARAF gælder udelukkende for mænd – og den er yderst dynamisk. Det er op til den enkelte, evt. i samarbejde med andre, at øge æresværdien.

SHARAF kan øges eller forsvinde, det afgøres af mændene selv i familien eller klanen. Overholder man reglerne, tager på pilgrimsfærd og beder ofte i en moske, øges SHARAF. Et gennemgående træk er dog i modsætninger til andre religioner, at æresværdien kan forstærkes gennem nedkæmpning eller plyndring af fremmede. Sådanne handlinger virker stærkt præstigegivende for angriberen.

Hvis man læser lidt i Koranen, vil man se, at en relativ stor del af pladsen bruges på anvisninger på, hvorledes man skal dele rovet fra plyndringer.

Hvis man som muslim af forskellige årsager føler, at man ikke i dagligdagen modtager den respekt, man som troende på den eneste sande gud har krav på, kan det have negative konsekvenser.

Ved umotiverede overfald på fremmede kan man styrke sit SHARAF.

Man får respekt fra sin gruppe, hvilket måske kan kompenserer for en måske lidt trist hverdag. Ens personlige SHARAF stiger, for hver person man sender på hospitalet.

Spørgsmålet for integrationen i Danmark er ret klart.

Hvorledes forholder vi os til klantraditioner fra den arabiske halvø fra midten af 700 tallet ?

Indlæg i Dragør Nyt april 2006:

Et spørgsmål om kvalitet

Det er svaret på Asger Larsens spørgsmål i Dragør Nyt om SFO

I Dragør Nyt den 25. april stiller Asger Larsen en række spørgsmål.

Herunder spørgsmålet om hvorfor vi i Dragør ikke har en Skolefritidsordning.

Svaret er her ganske let.

Det er et spørgsmål om kvalitet.

Hvis man ser på vilkårene for fritidshjem er der her en række minimumskrav til indretningen.

Man kan naturligvis godt have personlige holdninger til niveauet for disse minimumskrav, men de er der.

Fritidshjemmenes krav ligger et godt stykke over kravene til SFO-ordninger, hvis primære funktion er at være et billigt alternativ, som en kommune kan indføre, hvis man ønsker en hurtig discount løsning.

I Dragør Kommunalbestyrelse blev de to ordninger gennem flere gange omhyggeligt gennemdrøftet, hvor fordele og ulemper blev afvejet.

Konklusionen var klar.

Der var ikke flertal for at nedskære kvaliteten til under fritidshjemmenes grundkrav.

Ergo var der ikke behov for SFO-ordninger.

Forslag bragt i Dragør Nyt og Dragør Avis - april 2006

Forslag til forbedring af busdriften

Fra 1. januar får kommunen stor indflydelse på busdriften.

De ændringer, der skal ske fra årsskiftet, pga. strukturreformen, bør være langt mere strategiske end vi er vant til i Dragør.

De store trafikinvesteringer, som er foretaget i de senere år med Øresundsforbindelsen og Metroen, har haft ringe indflydelse på trafikbetjeningen af Dragør. Man må næsten sige, at de mange milliarder til forbedringer har betydet en forringet trafikbetjening for Dragør med længere rejsetider som resultat.

Dansk Folkeparti i Dragør foreslår derfor en offensiv ny trafikbetjening, som kan etableres indenfor de rammer, som den nuværende ordning koster.

Den nye hovedrute ( kaldet H ) ud af kommunen skal være en pendulrute med 10 minutters drift i myldretiden.

Ruten er flg.:

Kastrup Station ( Regionaltog, METROstation åbner okt. 07,  og busser – bl.a. 250S ), Kystvejen, Dragør Stationsplads. Herefter enten af Sydstranden eller ad Kirkevej, St. Magleby. Englandsvej, Løjtegårdsvej, Otto Backes Allé (åbner nov. 06 ), Ørestads Boulevard med endestation ved Ørestads Station.

Retur ad Slusevej og Kongelundsvej

Med denne rute kan man hurtigt uden ventetider komme til stationerne, så vi i Dragør kan få nytte af trafikinvesteringerne. Skal man ind til byen vil ændringen betyde kortere transporttid.

De nuværende forbindelser til stationerne er ikke gode nok, hvis man skal bruge den kollektive trafik som daglig hjem/job transport, da antallet af afgange er for lille. Som en realistisk hjem/job løsning fungerer den nuværende rute ikke.

Søvang skal betjenes med en pendulrute ( kaldet S ) til Ørestaden med myldretidsbetjening 4 gange i timen. Udenfor myldretiden med halvtimes drift.

Ruten er flg.:

Ørestads Station, Vestamager, Søvang (Kalvebodsvej), Søvang ( Rønnevej ).

Ved hver anden afgang forlænges ruten ad Fælledvej, Backersmindevej, Møllevej, St. Magleby, Kirkevej, Ndr. Dragørvej, Stationsvej med endestation på Dragør Stationsplads.

Den 3. rute skal være en Ringbus ( kaldet O ).

Ruten er flg.:

Dragør Stationsplads, Vestgrønningen, Søndre Strandvej, Krudttårnsvej, Møllevej, Hartkornsvej, Kirkevej og Dragør Stationsplads. Samme rute retur.

Hvis der indføres 20 minutters drift på denne rute vil der gennemsnitlig hvert 10. minut være en afgang fra stoppestedet, i enten den ene eller anden retning, som begge kan benyttes.

Hvis man f.eks. skal fra stoppestedet ved Mågevænget, kan man tage den første bus der kommer: Kører bussen mod øst kan man skifte ved Stationspladsen. Kører den mod vest kan man skifte ved Kirkevej. Ved begge steder kan man atter vælge om man vil via Ørestad eller Kastrup.

Natbusser forudsat uændret. Med den mere koncentrerede trafik betjening vil det være muligt at lade linie H køre normal aftendrift til kl. 01:00.

Vi skal i Dragør lave en forsøgsordning med telebusser som ekstra "fødelinie" til hovedlinien mellem stationerne. Telebusser er mindre busser, som kører efter telefonbestilling. Mange steder i både ind- og udland har man høstet gode erfaringer med Telebusser.

Denne nytænkning kan give den kollektive trafik i Dragør et stor løft, hvor vi udnytter den eksisterende buskapacitet langt bedre end i dag. Dertil vil alle kunne få en hurtig og direkte adgang til skinnetransport, som er en del hurtigere end bussernes ofte lange rejsetider, som den tættere bytrafik i dag har medført.

Ved nedbrud af tog eller METRO

Ved nedbrud af enten regionaltog eller METRO, bør man nytænke nødbussernes indsats.

HUR kan indføre det allerede fra i dag.

Ved melding om at METRO eller tog får stop i driften, som medfører at der skal indsættes METRObusser, bør proceduren ændres fuldstændigt:

De ordinære busser, som er på vej mod stationen med kunder får besked fra driftscentralen over radioen, at bussen skal fortsætte fra stationen som METRObus.

Derved vil kunder i busserne straks kunne blive viderebefordret uden ventetid og uden omstigning.

Erstatningsbusserne bliver derpå sendt ud på den ordinære rute.

Det giver langt den hurtigste indsats

Det er Dansk Folkeparti i Dragør ønske, at dette forslag danner grundlag for den offentlige drøftelse, som Strukturændringens krav om nytænkning.

Morten Dreyer

Formand for

Dansk Folkeparti i Dragør

www.df.dragoer.dk

Fordi man er dygtig erhvervsmand, behøver man ikke at forstå sig på politik.

Det demonstrerer Niels Due Jensen fra Grundfos virksomheden til fulde, med sit nye angreb på regeringen for sit samarbejde med Dansk Folkepart.

At Niels Due Jensen ikke kan lide Dansk Folkeparti viser han igen tydeligt.

Og det er da fair, at han ikke kan lide os. Det er hans personlige holdning, og fred være med det og med profeten.

Men når han derpå forsøger at gøre sig klog på politik, som den bedrevidende politiske kandestøber, der er beskrevet af Ludvig Holberg, falder kæden helt af og han afslører hullerne i sin viden.

En stabil regering kræver et stabilt flertal bag sig.

Ellers vil man atter opleve de samme kaotiske tilstande, som alle Anker Jørgensens regeringer havde som kendetegn.

Hvis man skulle følge erhvervsmandens tankegang, så skulle Venstre og de konservative lægge regeringens liv i hænderne på partierne A, B, F og Enhedslisten.

Partier, som vil gøre hvad de kan for at vælte regeringen.
Mon en sådan konstruktion vil få en lang levetid ? Og vil man i erhvervslivet kunne foretage langsigtede investeringer, der bygger på et sådan samarbejde ? Jeg tvivler.

At lade regeringens liv afhænge af disse partier, vil svare til at lade Klaus Riskjær Pedersen få fuldmagt til 51 % af aktierne i Grundfos. I forbindelse over overdragelsen/aftalen vil man sikkert kunne få en god aftale, men mon aktionærerne vil kunne sove roligt ?

Jeg synes at Niels Due Jensen burde erkende, at vi i dag har in facto en trepartiregering, som er meget stabil, hvilket også erhvervslivet nyder stor gavn af.

Polemisk har det været fremført, at forskellene på partierne er, at Dansk Folkeparti ingen ministerbiler har og at de konservative ingen indflydelse har.

Det er vel næppe helt sandt, men mon ikke alligevel man kan sige, at DF er regeringens sociale samvittighed, som sikrer at V & C ikke ender i rent teknokrati. Så man ikke i den hurtige udvikling helt glemmer de svageste grupper.
Disse tre partier har sikret et usædvanligt stabilt styre for Danmark siden 2001.

Hvor længe forestiller direktøren for Grundfos sig, at et forpligtende samarbejde med socialdemokraternes forskellige fraktioner vil holde, hvis V & C afbrød samarbejdet med DF ?

Morten Dreyer

Formand for Dansk Folkeparti i Dragør

www.df-dragoer.dk

6.april 2006 – BT indlæg

Dragør Nyt april 2006: Hvordan går det med Strukturen i Dragør ? Der er ikke mange oplysninger at hente i referatet. Det var en meget stor del af borgerne i Dragør, som viste deres interesse i bevarelsen af Dragør som en selvstændig kommune ved folkeafstemningen. Man var virkelig interesseret i selvstændigheden. I år er man så i gang med at få hele den nye struktur på plads med det forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune. Men det er ret svært for borgerne at få noget fornuftigt ud af kommunens referat om strukturreformen, hvilket næppe kan være hensigten. Den 9. feb. Behandlede Økonomiudvalget sagen som et åbent punkt. Dagsorden var som flg.: Sagsfremstilling. Kommunaldirektøren vil på mødet orientere om status for strukturreformen i forhold til · Forpligtende samarbejde med Tårnby · Overflytning af amtets opgaver Bilag: Ingen. Beslutning: Til efterretning. Hvis man som borger har interesse i disse vigtige opgaver med genoptræning efter hospitalsophold, med forholdene for personer under forsorg og for elever med behov for specialundervisning, er der ikke megen oplysning at hente. Hvis Dragørs selvstændighed skal bevares er det vigtigt med et godt samarbejde med Tårnby. Men det er lidt svært at følge med i om hvordan processen skrider frem. Dansk Folkeparti i Dragør finder det ejendommeligt, at det øjensynligt skal være så hemmeligt med et projekt, som vil forandre hverdagen for mange borgere i Dragør senest fra den 1. januar 2007? Morten Dreyer Formand for Dansk Folkeparti i Dragør www.df-dragoer.dk